MANN4

Hej med jer Så blev det tid til at kyllingerne skulle have et større bur, de baskede efterhånden meget rundt i det indendørs kaninbur, de svinede og lugtede en del. Ib bestilte derfor et udendørs hønsebur. Vi fik selv lov til at samle buret da det kom. Det tog os noget tid at samle det, men efter biksen og baksen og lidt småfejl undervejs blev det endelig færdig, med kyndig hjælp fra pedellerne til at reparere nogle af skaderne fra producenten og lægge ledning ud til varmelampen. Så var det tid til at kyllingerne skulle ud i buret i æblehaven. De gik med det samme i gang med at hakke i jorden, og ser ud til at at trives derude, de har nu masser af plads at boltre sig på. Indtil nu har vi vejet dem hver anden dag, for at holde øje med deres trivsel mens de gik indenfor, det er vi så stoppet med nu, hvor de er ude i naturlige omgivelser og er svære at fange end da de var indenfor. Vi mener vi nemt kan se nu hvis de ikke trives. De bedste hilsner MANN 4     

Hej med jer Så har vi fremlagt vores dyre hold. Vi startede med at snakke om udviklingen fra æg til kyllinger. Dette uddyber vi ikke her, da vi har tidlige indlæg med dette.  Derfor får i resten af det vi snakkede om i fremlæggelsen. Er dyr til børn? Er børn til dyr?   “Enhver voksen med ansvar for børn og unges udvikling burde opstille en række mål for, hvad et barn skal opleve i og med naturen” (Didriksen, 2008, s. 31). Dette er et citat fra teksten Hvor får børns deres dyreopfattelse fra ?. Det er undervisningsleder Ulla Didriksen, ved Skoletjenesten Zoologisk have, KBH. Som kommer med hendes synsvinkel på børn og deres viden om dyr. Dette citat og denne tekst giver nogle gode grunde til hvorfor man som pædagog, lærer og gerne forældre også burde lære børn at dyr og naturen er en del af livet, men at man så også lære børnene de rigtige begreber og lære dem hvor mad i supermarkeder kommer, at årstiderne skifter og hvad det betyder, at de dyr de finder på legepladsen i børneh...

Hej med jer. Med vores dyrehold, med udrugning af kyllinger og senere pasning af høns, vil vi i det pædagogiske arbejde med børnene formidle kredsløbet og fra jord til bord processen. Vi vil i udrugning af kyllingerne give børnene en forståelse af processen fra ægget, som vi kender fra køledisken i supermarkedet til et lille levende væsen. Vi vil formidle udviklingen med hønsene til børnene ved at børnene skal være aktivt deltagende i processen omkring hønsene og her vil vi anvende Bernsteins tre læringsrum, hvor vi overvejer hvordan vi positionere os som pædagogisk personale, og hvor vi vurdere, hvornår børnene har brug for hjælp og hvornår de kan klare opgaverne på egen hånd. Dette kan være udviklende i børnenes forståelse af kredsløbet og oplevelsen af den proces der sker, at de får en kropslig viden, hvor de er aktiv deltagende, og som er med til at det er nemmere for børnene at huske og være med til at skabe en læreproces hos børnene. Denne proces er med til at sætte gang i børnen...

Hej med jer Vi har lavet ændring på vores værksted 1. Da vi har været så heldige at få 3 kyllinger ud af vores æg og vores æg ikke kan gemmes til festivalen, har vi ændret på værkstedet. Vi skal i stedet se hvad kyllingerne måske vil spise af de ting vi tilbyder dem. Vi er i gang med processen om hvad de måske vil spise, så vi har en fornemmelse af det inden Fjordskolen kommer på besøg. Værksted 1 Fra æg til kylling Undersøge og gætte på hvad kyllingerne vil spise, have forskellige ting klar som kan lægges ned i forskellige hjørne og se hvad de går efter. Der stilles inden hypoteser. Til sidst kan børnene tegne en tegning af kyllingen ved hjælp af en skabelon. Hvis børnene er udfordret ved at tegne kyllingen, hjælper vi børnene ved at tage udgangspunkt i Bernsteins teori om de tre læringsrum. Vi er så glade for vores kyllinger og vi kan hver dag se en udvikling ved dem. De bedste hilsner MANN 4

Hej med jer Så er vi i gang med at planlægge professionsfestivalen, hvor vi har valgt at bruge vores aktivitet fra udefestivalen med fjordskolen. Værksted 1 Fra æg til kylling Vi har ændret her i forhold til bloggen Undersøge og gætte på hvad kyllingerne vil spise, have forskellige ting klar som kan lægges ned i forskellige hjørne og se hvad de går efter. Der stilles inden hypoteser. Til sidst kan børnene tegne en tegning af kyllingen ved hjælp af en skabelon. Hvis børnene er udfordret ved at tegne kyllingen, hjælper vi børnene ved at tage udgangspunkt i Bernsteins teori om de tre læringsrum. Vidensformer: Katalog viden Kropslig viden Dialogiske viden Vi bruger vidensformerne i denne aktivitet for at sikre os at børnene får den bedste mulighed for læring, da vi derved sikre os at læringen kommer ind på flere måder. Vi bruger katalog viden, da vi bruger fagord om æggene/kyllingerne og de redskaber vi bruger, dette gør vi for at børnene får en basisviden omkring aktiviteten. Børnene er e...

Hej med jer Vi skal som beskrevet i opgave A+B have kyllinger, som vi skal bruge til vores dyrehold, men også til vores praksisafprøvning ved udefestivalen, med Fjordskolen. Vi har i forbindelse med etablering af dyreholdet med kyllingerne tænkt børnene med ind i hele processen. Hvis vi havde en gruppe børn med i processen kunne vi f.eks. have overvejet om børnene skulle have hver deres æg, eller om det skal være et fælles projekt, som kan være med til at skabe et bedre fællesskab blandt børnene. Vi har ruget 10 æg ud og indtil videre fået tre kyllinger ud af det. Så ud fra sandsynligheden om, at ikke alle æg bliver til kyllinger, ville vi vælge at kyllingerne skulle være et fælles projekt, for at styrke fællesskabet, og for at alle børn kunne være med i projektet på sigt. Dette gør også at alle børn kan deltage på eget niveau og tempo, altså perifer deltagelse. Det som vi gerne vil formidle med dyreholdet er en viden omkring hvor maden kommer fra, fra æg til høne, men også at udvikle ...

Hej med jer… Mod alle odds, og noget vi langt fra havde regnet med, er der nu kommet tre små velskabte kyllinger ud af deres æg. Da vi mødte ind på skolen i dag, var to af dem allerede helt tørre, så det gik lynhurtigt i gang med at gøre bur klar. Vi tog de to ud, der var tørre og lagde dem i buret, den sidste fik lige lov at blive i buret et par timer mere og så kom den også ud til de to andre. Vi lader rugemaskinen stå et par dage endnu for at være sikker på at der ikke kommer noget i de andre æg, men vi tænker det er ret usandsynligt. Vi er ret overraskede over hvilke æg der er klækket i forhold til hvilke æg der bevægede sig i sidste uge. nr 7,8 og 10 bevægede sig, nr 7 og 10 er klækket og nr 4 som vi ikke har set bevæget sig er også klækket. Kyllingerne har fået kyllingefoder, vand, grit og bundstrøelse i form af spåner, samt en varmelampe der hænger så der ca er 33 grader midt under den. De bedste hilsner MANN 4

Hej med jer I denne uge skal vi etablere vores dyreholds OPGAVE B, som vi skal aflevere på bloggen fredag. Naturfaglig viden 6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjule muligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur. Vi skal nu igang med vores dyrehold opgave og vi har valgt at udruge hønseæg i en rugemaskine. Nickie hentede vores æg tirsdag d. 3. august. Vi vil først uddybe processen i rugemaskinen og derefter forholdene for kyllingerne. Udrugning Information Udrugning af hønseæg tager normalt 21 dage. Temperaturen skal være mellem 37,5 - 37,9 grader. Rugemaskinen udruger med en luftfugtighed på 65%. På 18. dagen, d. 12. august indsætter vi et luftfilter. Indsamling af rugeæg Rugeæg indsamles inden og op til at maskinen skal sættes i gang. Der indsamles det ønskede antal og æggene puttes i maskinen af én gang. Rugeæg kan indsamles/opbevares i op til 14 da...

Hej med jer I forbindelse med vores dyrehold skal vi i uge 25 aflevere vores opgave A på bloggen. Mål for dyreholdet 1. Vælg en bruger/borgergruppe. Børnehavebørn Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur. - Et læringsredskab - Da det på sigt vil give børnene interesse for læring på andre dyr. - Sanseintegration - Børnene vil få lov til at kunne føle dyret og få viden om hvor let/hårdt man må holde og røre ved levende dyr. - Udvikling af empati - Børnene lærer at passe på dyrene og de skal lære at læse kyllingernes behov for hvornår de har brug for ro. - Forståelse og indlevelse i naturen - Det giver anledning til at børnene er nysgerrig på andre dyr og har større forståelse for andre dyr i naturen. - Sprog og begrebsudvikling - De udvikler der sprog og begrebsverden, da vi vil gøre brug af fagsprog undervejs. - Forskellige vidensformer - Vi gør brug af vidensformer for at give børnene den bedste mulige læring.   - Gode rollemodeller - Vi vil være...

Hej med jer Så går vi igang med planlægningen af vores udrugning af æg. Vores målgruppe er børnehavebørn. Vi har lavet en brainstorm med vores planer, denne vil vi uddybe her: Plan A: Nickie har et familiemedlem der har blandingshøns af bl.a. dværghøns som er gode æg ruger. Nickie vil finde ud af om det er muligt at få en høne og rugeæg ved ham, som vi kan få sidst i sommerferien, eller tirsdag efter sommerferien. Vi vil prøve at udruge både ved hjælp af høne og i rugemaskine. Plan B: På DBA er der en mand der lige nu sælger rugeæg, kan plan b ikke rykkedes, kunne han kontaktes om han måske også har rugeæg efter sommerferien. Hvis han har, vil vi hente æg derude og udruge i rugemaskine. Plan C: Hvis vi ikke kan få fat i rugeæg nogle steder, kan vi købe daggamle kyllinger i skodsbøl ved broager. Her kan vi også købe daggamle kyllinger hvis vores rugeæg ikke bliver til noget. Uanset hvilken plan der lykkedes for os, skal vi låne et bur med løbeg...