Dyreholds fremlæggelse
Hej med jer
Så har vi fremlagt vores dyre hold. Vi startede med at snakke om udviklingen fra æg til kyllinger. Dette uddyber vi ikke her, da vi har tidlige indlæg med dette.
Derfor får i resten af det vi snakkede om i fremlæggelsen.
“Enhver voksen med ansvar for børn og unges udvikling burde opstille en række mål for, hvad et barn skal opleve i og med naturen” (Didriksen, 2008, s. 31). Dette er et citat fra teksten Hvor får børns deres dyreopfattelse fra ?. Det er undervisningsleder Ulla Didriksen, ved Skoletjenesten Zoologisk have, KBH. Som kommer med hendes synsvinkel på børn og deres viden om dyr. Dette citat og denne tekst giver nogle gode grunde til hvorfor man som pædagog, lærer og gerne forældre også burde lære børn at dyr og naturen er en del af livet, men at man så også lære børnene de rigtige begreber og lære dem hvor mad i supermarkeder kommer, at årstiderne skifter og hvad det betyder, at de dyr de finder på legepladsen i børnehaven/skolen faktisk har navne og et formål i dyre- og plantelivets livscyklus, så de kan lære at passe på naturen og dens dyreliv. Førhen i Danmark havde mange danske familier kontakt til landbrug gennem et familiemedlem, men i 1978 gik vi fra at have omkring 102.000 landbrug til i dag at have omkring de 60.000 landbrug og ikke alle familiet forblev ved med at have en nærkontakt i landbrugsområdet, udover det så bor over 80% af danskerne i byer eller bynære områder og Didriksen forklare at derigennem får mange børn i dag ikke daglige naturoplevelser, derfor er det os voksnes job at være bevidst om at sætte mål for at børn får oplevet og lært af naturen.
Didriksen forklarer at i dag er landbruget blevet noget som børn oplever gennem børnehave og skole, hvis de vælger at tage dem med på tur til et landbrug. Og den erfaring man kan få ved at lære om dyr og naturen, den er blevet mindre for mange, end hvad den var førhen. Men fra Zoo-skoletjenestens arbejde, har Didriksen den erfaring at når børn arbejder meningsfuldt med dyr, så får de mere viden og erfaringer omkring at omgås dyr, mærke dem og føle at dyr er spændende og derved udvides deres dyreopfattelse. Når børn får lov til at arbejde med dyr skaber de erfaringer, udvikler empati for andet levende, de lære at blive ansvarsfulde og de får et skub i den rigtige retning, idet at de gennem årene opbygger egne holdninger om naturen og dyrelivet, og de på den måde får de en forståelse af at vi er afhængige af natur og dyr (Didriksen, 2008, s. 27-30).
Arbejdet med dyr i institutioner kan bruges som et mål, til at lære børnene om at dyrene er afhængige af os, at vi passer dem, men også at man kan tage fat på emner som forplantning, liv og død, selvfølgelig skal man tage højde for hvilken målgruppe man sidder med. Emner som etik og dyrevelfærd kan også laves til samtaler, da man kommer ind snakker om hvor kød kommer fra. Børn i institutioner med dyr, lære også at frygten for dyr ikke er deres, men tillært gennem voksnes frygt som de så spejler, så derfor er det vigtigt at børne lære at omgås dyr på deres præmisser, og dyrenes også, så der ikke sker tvang. Institutioner der arbejder med processen fra jord til bord, vil kunne give børn en forståelse af verden. Fx får børn lov til at følge processen i et forløb med at udruge kyllinger, så starter de med at følge ægget, som bliver til en kylling, derefter til en høne/hane der selv lægger æg, og senere bliver slagtet og spist, dette er en måde at gøre en proces om dyrets livscyklus, mere håndgribeligt for børn, fordi det er visuelt, verbalt fra pædagogens side og børnene. Det hjælper også med at give børn en realistisk forståelse af dyr, så de ikke tror at disney-dyr er hvad der findes i naturens dyrerige (Larsen, 2012, s. 12-24).
Naturvidenskabelige kompetencer
Lars Domino Østergaard fremhæver 13 forskellige kundskaber og praktiske færdigheder som er naturfaglige kompetencer hos børn i alderen 4-9 år. Vi har brugt 8 af dem
- Observere, børnene skal her se på æggene i rugemaskinen om der sker noget og sker der noget, hvad er det så der sker. Dette skal de gøre for senere at kunne se at dem der rykkede sig var der liv i. Derfor havde vi også skrevet tal på æggene, så vi havde styr på hvilke der var bevægelse i. Når æggene så er klækket, skal vi observere hvordan de bevæger sig og opføre sig i buret.
- Undersøge, Når børnene er med undersøgende, får de ikke bare et svar serveret, men de undersøger selv og finde ud af en masse ting om kyllinger, og det bevirker at børnene får noget erfaring, som gør dem i stand til at være undersøgende og kritiske og på lang sigt gør dem i stand til at tage stilling til samspillet mellem natur og menneske. Vi undersøger kyllingerne for at se på deres opbygning, ben, næb osv. Vi skal også undersøge om vi kan se forskel på kyllingerne.
- Drage konklusioner, her er børnene med til at drage konklusioner om hvorfor der ikke kommer en kylling ud af ægget og hvorfor ægget ligger i maskinen og rykker sig.
- forudsige, hvad tror vi der vil ske. Børnene kan her bruge deres tidlige erfaringer fra kyllinger, om hvordan de ser ud, de har vinger, fjer/dun, farve og at de kan lægge æg, når de er blevet til høns. Når der er bevægelse i æggene, kan de forudsige om de tror der kommer kyllinger ud af dem.
- kommunikere, vi vil igennem hele processen bruge fagord og være tydelige overfor børnene hvordan vi skal behandle kyllingerne. Vi vil gøre brug af pigtogrammer, så vi også kommunikere med billeder og gør projektet visuelt. Vi vil også gøre brug af små klip, hvor børnene kan se udviklingen i ægget, dette vil vi gøre, da processen inde i ægget kan vare længe for børnene og så vi stadig holder deres interesse for æggene intakt.
- Stille spørgsmål, børnene skal have mulighed for at stille os spørgsmål og vi er åbne for at svare på dem. Dette gør vi for at vi er med til at give dem fagord og dermed også udvikle deres ordforråd.
- Designe/planlægge, Børnene er med til at bestemme hvordan buret skal indrettes, dog fortæller vi dem hvad de skal bruge i buret, så kyllingerne får de bedste levevilkår. Vi vil i processen hvor børnene skal indrette buret, gøre brug af Basil Bernsteins teori om de 3 læringsrum. Børnene får lov til at tegne deres ide om hvordan buret skal indrettes og bagefter hjælper vi hinanden med at indrette buret.
- Bruge udstyr/redskaber, her har børnene legitim perifer deltagelse. Det er Lave og Wenger der står bag denne teori, hvor børnene kan deltage i aktiviteten på forskellige niveauer. Eks. kan børnene hjælpe med at skifte spåner i buret, men det kan være de ikke kan lide at være tæt på kyllinger, derfor er der måske en anden der kan gøre dette. Børnene føler et naturligt ansvar. Deres pligter er ikke bare noget, de skal udføre, fordi de voksne siger det. Dyrene dør hvis de ikke passer dem. Det er konkrete og lige til at forstå, og det føles godt at opleve at være nødvendig for fællesskabet.
Når vi skal arbejde med de naturvidenskabelige kompetencer er det, som der står i “hvor får børn deres dyre opfattelse fra?” vigtigt at vi pædagoger skal være nysgerrige og selv have lyst til at lære når vi har forløbet med kyllingerne, da det er med engagerede voksne børnene lærer. Det kan være nemt at lære børnene om insekter og andre smådyr, da vi også oplever dem inde i byerne og det er her 80 % af alle bor. Derfor er det oftest i pædagogisk praksis at børnene lære om naturen og naturfænomener.
Vidensformer
Analog viden, denne viden er baseret på egne erfaringer og sanseindtryk. Børnene brugte der deres erfaring med at kyllinger de er søde, fordi de forbandt kyllinger med noget der er lille og blødt. Vi spurgte også børnene om de gav dem den mad de selv kunne lide eller om de også afprøvede ting de ikke kendte, de første gange tog de de kendte madvare og bagefter udfordrede de mere maden.
Dialogisk viden, Her fortolker og taler vi om andres iagttagelse og erfaringer. Når vi snakker om kyllingerne er det godt at bruge fagord om kyllingerne, da børnene senere selv kan bruge ordene til samtale med de andre børn. Når vi vil understøtte børn i at tilegne sig begreber om kyllingerne, er det vigtigt at vi giver plads til samtaler, reflektioner og kommentare fra børnene. I forbindelse med vores besøg fra Fjordskolen, brugte vi fagord når vi snakkede om hvordan vi passede kyllingerne, hvad de spiste og om hvordan de så ud. Der var en af drengene der fortalte os om hans erfaringer hjemme fra hans mormor, hvor hun også havde høns og en hane.
Kropslig viden, Mange studie viser at aktive børn lære bedre end passive børn. Og som Kjeld Fredens siger, lærer vi med kroppen forrest, her skal opgaven være håndgribelig og konkret for at børnene lære i processen. Dette kan vi se i forbindelse med Fjordskolen, hvor de starter med at få maden igennem hullerne i hegnet, men de kan hurtigt se at det giver ikke det udbytte som de ønsker, så de prøver på en ny måde og kaster stille maden over hegnet.
Katalog viden, Her bruger vi begreber som f.eks. fjer, dun, vinger, så vi som pædagoger understøtter børnenes læring om kyllingerne. Her bruger vi fagord omkring kyllingerne og dermed øger vi børnenes ordforråd. Vi som pædagoger skal have et kendskab til, at der findes forskellige racer af høns og forståelse for kyllingen og hvordan vi skal passe den, dette skal vi bruge for at kunne svare på de spørgsmål som børnene måtte stille om kyllingerne.
De får en indsigt, viden og nogle færdigheder, som på sigt vil ruste dem til at kunne klare opgaver omkring dyrehold og dyr i almindelighed på egen hånd.
Dyrene kræver daglig pleje, nærvær og omsorg, og her vil vi lægge vægt på at børnene udviser en respektfuld adfærd i sin omgang med dyrene, og de kan opnå en tilknytning med dyrene og kan mærke noget i relationen til et andet væsen. Udvikle empati og omsorg.
At man kan skabe noget ved egen kraft. At man kan mestre noget selv.
Dannelse
Livsduelighed: læringsmiljøet skal gennem leg og andre meningsfulde aktiviteter bidrage til, at børn gør sig væsentlige erfaringer med forskellige sociale positioner, som giver dem et grundlæggende demokratisk værdisæt, der udvikler og understøtter børnenes dannelse og livsduelighed
Almen dannelse: Dannelse er hvor børnene erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger: Hvor børnene gennem arbejdet med kyllingerne får en viden og nogle færdigheder omkring hvordan de passer på dyrene og på sigt kan være med til at skabe nogle holdninger omkring f.eks. dyrevelfærd hos barnet. Og at barnet senere i livet kan deltage kritisk, selvstændigt og ansvarligt i samfundet. Naturoplevelser kan på denne baggrund have stor betydning for almen dannelse som bærer af personlige, kulturelle og sociale værdier.
Naturfaglig dannelse: en interesse for natur, fysisk velvære i naturen, at børn kan forholde sig til naturen. At barnet får en naturfaglig viden, som de har en faglig forståelse af bl.a. kredsløb.
Men også demokratisk dannelse når der skal vælges hvad der skal undersøges og hvordan (læreplanstemaer). Det gælder også når der skal samarbejdes, vente på tur og anerkende hinandens ideer.
Det er umuligt at forstå miljøproblemer og andre naturkatastrofer, hvis man ikke har en grundlæggende forståelse for det naturfaglige.
Forskellige forudsætninger og kultursyn på dyr og naturen. Eks. med kyllingernes leveforhold, f.eks. En opfattelse af at alle dyr er farlige.
At vi i det pædagogiske arbejde i daginstitutionen medvirker til at børnene igennem deres opvækst udvikler sig til et dannet og selvstændigt menneske
Naturoplevelser kan have en eksistentiel betydning for et menneskes hele selvforståelse og livsanskuelse. Her kan en naturoplevelse give anledning til at gøre sig konkrete erfaringer med, hvordan vi som mennesker handler hensigtsmæssigt i vores omgivelser
Søren Kierkegaard: Han bliver klar over at naturoplevelser i høj grad beror på egne, kulturelle spejlbilleder. Det fænomen, at vi ved at betragte naturen, oplever aspekter af os selv, er stærkt medvirkende til, at Kierkegaard udelukkende begynder at søge livets mening i sit eget indre. Han benytter alene naturen som inspiration til at betragte sit eget indre for ad denne vej at søge en forståelse af livets store eksistentielle spørgsmål.
Den styrkede pædagogiske læreplan
Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene understøtte en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse hos børnene.
Vi skal i det pædagogiske arbejde styrke den naturvidenskabelige interesse hos børn op igennem opvæksten, og have fokus på hvordan man tidligt kan vække børns interesse og motivation for det naturvidenskabelige
I Dagtilbud skal børn ikke undervises i naturforhold eller systematik, men det, der tales med børnene om, skulle gerne kunne række længere i børns udvikling og læring end i nuet. s. 32
Pædagogisk og didaktisk er det ikke kun svarene der er interessante. Vejen frem til svarene, og hvor sjovt det er at undre sig og forske i sin undring, er mindst lige så vigtigt. Og her er børnenes udvikling og nysgerrighed målet
Dagtilbudsloven
Dagtilbudsloven § 7, stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børnene mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring
Dagtilbudsloven § 11 stk. 1: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
Dagtilbudsloven § 11, stk. 2: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk
De bedste hilsner
MANN 4
Litteratur
Kommentarer
Send en kommentar