Dyrehold opgave D og E
Hej med jer.
Med vores dyrehold, med udrugning af kyllinger og senere pasning af høns, vil vi i det pædagogiske arbejde med børnene formidle kredsløbet og fra jord til bord processen.
Vi vil i udrugning af kyllingerne give børnene en forståelse af processen fra ægget, som vi kender fra køledisken i supermarkedet til et lille levende væsen. Vi vil formidle udviklingen med hønsene til børnene ved at børnene skal være aktivt deltagende i processen omkring hønsene og her vil vi anvende Bernsteins tre læringsrum, hvor vi overvejer hvordan vi positionere os som pædagogisk personale, og hvor vi vurdere, hvornår børnene har brug for hjælp og hvornår de kan klare opgaverne på egen hånd. Dette kan være udviklende i børnenes forståelse af kredsløbet og oplevelsen af den proces der sker, at de får en kropslig viden, hvor de er aktiv deltagende, og som er med til at det er nemmere for børnene at huske og være med til at skabe en læreproces hos børnene. Denne proces er med til at sætte gang i børnenes følelser i at udvikle empati og omsorg for et andet væsen. Igennem omsorgen styrkes børnenes sanser, hvor der mærkes, lyttes, kigges og lugtes.
Efter madpakkerne kan børnene være med til at give hønsene madresterne, som ikke bliver spist. Her lærer børnene om hvilket affald som kan bruges til noget og ikke bare skal smides i skraldespanden. I stedet for rester fra madpakkerne, kan vi også opfordre børnene og forældrene til at tage rester med fra aftensmaden, som kan være med til at inddrage forældrene i børnenes hverdag i børnehaven. Dette kan også gøre at børnene og forældrene får snakket om hvordan barnet er med til at passe hønsene i børnehaven.
Når hønsene lægger æg, som vi kan bruge til at spise og bage sammen med børnene. Eller at æggene hvis de bliver befrugtet kan ruges ud til nye kyllinger.
Når vi gør hønse buret rent kan vi bruge det i vores højbede og køkkenhave, som gødning til vores grøntsager. Så at hønselort ikke kun er noget der lugter, men også noget som kan være til gavn for vores planter. At der er et kredsløb, hvor alle dele fra vores kyllinger indgår i, og hvor det er til gavn for noget andet.
Når hønsene bliver store kan vi slagte dem og snakke med børnene om, at kødet ikke bare kommer fra supermarkedet, men dyrene bliver slagtet, så vi kan få mad. Her kan det også give anledning til at tale med børnene om liv og død, men også opleve hvordan kroppen er på hønsene, hvor børnene kan få sat fagord på det de kan se, og hvor vi kan supplere med ord på det som børnene ikke kan sætte ord på. Her kan vi som pædagogisk personale bidrage med katalog viden, hvor vi f.eks får snakket om at kyllingerne bliver født med dun og som senere bliver til fjer.
Vi vil visuelt vise børnene, hvad der sker i æggene under udrugningen, ved at vise dem tegningerne af hvordan kyllingen vokser. Her kan børnene se processen fra at der i starten kun er en blomme i ægget og til at det stille og roligt begynder at ligne en kylling mere og mere. Læreprocessen er også at børnene er med i hele processen, det er ifølge John Dewey “learning by doing” viden, hvor børnene gennem egne oplevelser skaber en læring. Det kunne f.eks. være, når vi skal finde ud af hvad kyllingerne spiser, hvor børnene kan formulere en begyndende hypotesedannelse omkring hvad de tror der vil ske og hvor vi som pædagogisk personale kan hjælpe børnene med at finde et svar på det som de gerne vil undersøge. Børnene bruger deres tidligere erfaringer når de undersøger dyr. Og det er deres grundlag, så de på baggrund af deres erfaringer og undersøgelser kan fortolke de indtryk, de får, til en dybere viden. Børnene vil her have forskellige erfaringer, baggrunde og interesser. I optimale læreprocesser skal desuden indgå analog viden, der fremhæver sider af den kataloge viden, der gør denne viden interessant og levende for børn. I den analoge viden kan vi som pædagogiske personale inddrage egne personlige iagttagelser og sanseerfaringer. Ved at anvende kategoriseringer i praksisfortællinger, bringes børnenes analoge viden i spil og det er med til at støtte deres erkendelse og hukommelse. Ved at børnene undersøger dyr, får børnene erfaringer, der gør dem i stand til selv at være undersøgende og kritiske og på længere sigt gør dem i stand til at tage stilling til samspillet mellem mennesker og natur. Vi vil både ved udrugningen og efterfølgende med kyllingerne anvende et iagttagelsesskema, hvor vi sammen med børnene vejer æggene og kyllingerne. I pasningen af kyllingerne kan man også anvende et skema til pasning af kyllingerne, hvor børnene kan være med til at holde styr på om hønsene har fået mad, rent bur osv. I læreprocessen vil vi også anvende faglitteratur, en model af en høne og en model af kyllingernes livscyklus i ægget, for at stilladser læringen visuelt.
Ny viden
Gennem vores arbejde med at udruge kyllinger i rugemaskine har vi lært meget i forhold til måde at gøre det på. Vi valgte jo at begynde udrugningen i rugemaskinen nogle dage efter at en høne allerede havde lagt på æggene. Vi tænker at hvis vi skulle afprøve det igen ude i en institution, så vil vi lægge æggene i rugemaskinen med det samme, da det giver forvirring i forløbet, hvor langt æggene er i processen og at rugemaskinen vi brugte, startede med dag 1 i udrugningen og vi skulle redigere i tiden på maskinen. Vi synes det har været et spændende forløb og vi har lært at der er mange faktorer der spiller ind for at ægget klækker og bliver til en kylling, held har også en rolle i forløbet, da ham vi fik æggene af selv havde været i gang med 20 æg (naturlig måde), hvor kun 4 af æggene klækkede, så vores odds virkede ikke gode, men vi fik da tre kyllinger.
Etiske Spørgsmål
Det etiske i vores forløb, er hvad gør man hvis æggene ikke udruges og/eller hvis de dør efter at være udruget. Vi står selv for afskaffelse af vores dyr, æggene der ikke blev til noget, fik en dag ekstra, men derefter vurderede vi også at de nok var enten ikke færdigudviklede i forløbet eller døde, da de skulle vende sig i ægget, vi valgte at slukke rugemaskinen og æggene blev afskaffet, i skraldespanden. Vores tre udrugede kyllinger skal vi også selv afskaffe, de etiske her er enten, skal man aflive dem og bruge kødet, ellers skal de have et nyt hjem ved endt forløb, i vores tilfælde kommer de hjem til Nickie. Selve pasningen af kyllingerne har også noget etisk over dem, vi skal sørger for at de har et godt liv, hvor deres nuværende hjem holdes rent, at de ofte får rent mad og vand. Derudover har vi fundet ud af at de godt kan lide at få græs/jord klumper, som også jævnligt skiftes. Vi vil jo også gerne have dem tamme, så de får da også meget opmærksomhed, det kunne godt skrues op for, men så vi ikke stresser dem.
Perspektiver
I den styrkede pædagogiske læreplan står der i temaet natur, udeliv og science, at:
“Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskaber af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden” (Den styrkede pædagogiske læreplan, 2020).
Dette citat rammer vi godt med vores pasning af æg og dyr, da børnene er aktivt deltagende i gennem hele forløbet. Børnene skal være med til at give kyllingerne mad, gøre rent i buret og veje kyllingerne. Børnene lærer også at æggene ikke bare kommer fra køledisken i dagligvarebutikkerne, men de lære om fødekæden.
Piaget er manden bag teorien, kognitive skemaer, det er den måde et barn organiserer sine erfaringer og tanker på. Denne organisering er under stadig forandring, som følge af nye erfaringer, opdagelser, indtryk eller samtaler med andre børn eller voksne
De assimilative processer, er hvor indtryk umiddelbart fortolkes ind i børns kognitive skemaer. Her bliver indtryk fra omgivelserne uproblematisk opfattet og indpasses i den måde, man plejer at tænke på. Her kan manglende eller passende udfordringer betyde at barnet i processen hurtigt mister interessen. Her kan pædagogen undrer sig sammen med børnene, stille produktive spørgsmål, eller undrer sig over noget, andre tager for givet.
Piaget taler om opbygning af skemaer, der dynamisk ændrer sig over tid. Skemaerne er viden, færdigheder og erfaringer opbygget over tid gennem barnets læreprocesser.
En reorganisering af skemaerne- en akkomodation. F.eks. når man kan nuancere smådyrs skemaet til insekter og spindlere. og som ændrer en grundlæggende forståelse (skemaer) af et fænomen (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015, s. 38-39).
I et forløb med børnene vil vi oftest opleve at børnene har kendskab til hvad et æg bruges til og at en kylling kommer fra et æg, så her bruger de deres assimilative læring. Når vi så giver børnene viden om udviklingen fra æg til kylling, bruger de deres akkomodative læring. Børnene kan i forløbet også akkumulere deres læring i forhold til at kyllingerne ser forskellige ud på kyllingerne og at der findes forskellige racer af kyllinger.
Vi tænker at et af de perspektiver som vi har brugt i vores forløb, er vidensformer. Vi har brugt katalog viden, hvor vi har skulle sørge for at have en vis viden om de forløb som vi har, fordi vi kan ikke regne med at lære en gruppe børn om fx brugen af skoven, hvis vi ikke selv har viden derom. Analog viden, hvor det er gennem ens egne sanseoplevelser og iagttagelser, at vi danner mere viden om et emne. Dialogisk viden, bruger vi til at hjælpe målgruppen med at inddele fx de dyr som de finder i skoven, er det bare overordnet et dyr, eller er det insekter, edderkopper, spindlere osv. Og vi bruger især kropslig viden, da børn ikke bare er en hjerne, men helheden, altså kroppen, den erfaring som deres krop går igennem, hjælper dem med at lære. Hvilket også hænger meget godt sammen med John Deweys teori om “learning by doing”, hvor de lære bedst ved at have tingene i hånden og lære gennem hele kroppen.
Gode oplevelser
Vi synes det har været et relevant dyrehold i forhold til at have dem i daginstitutioner. Det har været lærerigt at følge kyllingernes udvikling, især da de begyndte at få fjer i stedet for dun. I forløbet med kyllingerne kan vi understøtte udviklingen af børnenes naturvidenskabelige kompetencer. Da æggene var i rugemaskinen observerede vi dem meget og opstillede hypoteser om hvilke der var liv i. Vi er vildt stolte af at vi har fået 3 kyllinger, da manden vi hentede æggene ved ikke havde haft den bedste succes med hans æg. Vi er lidt overraskede over hvor meget kyllingerne betyder for os og vi får mange grin, da vi ikke selv har den store erfaring med at opfostre kyllinger.
Vi hygger os med vores kyllinger og i dag har vi haft dem ude og gå på gulvet.
De bedste hilsner
MANN 4
Med vores dyrehold, med udrugning af kyllinger og senere pasning af høns, vil vi i det pædagogiske arbejde med børnene formidle kredsløbet og fra jord til bord processen.
Vi vil i udrugning af kyllingerne give børnene en forståelse af processen fra ægget, som vi kender fra køledisken i supermarkedet til et lille levende væsen. Vi vil formidle udviklingen med hønsene til børnene ved at børnene skal være aktivt deltagende i processen omkring hønsene og her vil vi anvende Bernsteins tre læringsrum, hvor vi overvejer hvordan vi positionere os som pædagogisk personale, og hvor vi vurdere, hvornår børnene har brug for hjælp og hvornår de kan klare opgaverne på egen hånd. Dette kan være udviklende i børnenes forståelse af kredsløbet og oplevelsen af den proces der sker, at de får en kropslig viden, hvor de er aktiv deltagende, og som er med til at det er nemmere for børnene at huske og være med til at skabe en læreproces hos børnene. Denne proces er med til at sætte gang i børnenes følelser i at udvikle empati og omsorg for et andet væsen. Igennem omsorgen styrkes børnenes sanser, hvor der mærkes, lyttes, kigges og lugtes.
Efter madpakkerne kan børnene være med til at give hønsene madresterne, som ikke bliver spist. Her lærer børnene om hvilket affald som kan bruges til noget og ikke bare skal smides i skraldespanden. I stedet for rester fra madpakkerne, kan vi også opfordre børnene og forældrene til at tage rester med fra aftensmaden, som kan være med til at inddrage forældrene i børnenes hverdag i børnehaven. Dette kan også gøre at børnene og forældrene får snakket om hvordan barnet er med til at passe hønsene i børnehaven.
Når hønsene lægger æg, som vi kan bruge til at spise og bage sammen med børnene. Eller at æggene hvis de bliver befrugtet kan ruges ud til nye kyllinger.
Når vi gør hønse buret rent kan vi bruge det i vores højbede og køkkenhave, som gødning til vores grøntsager. Så at hønselort ikke kun er noget der lugter, men også noget som kan være til gavn for vores planter. At der er et kredsløb, hvor alle dele fra vores kyllinger indgår i, og hvor det er til gavn for noget andet.
Når hønsene bliver store kan vi slagte dem og snakke med børnene om, at kødet ikke bare kommer fra supermarkedet, men dyrene bliver slagtet, så vi kan få mad. Her kan det også give anledning til at tale med børnene om liv og død, men også opleve hvordan kroppen er på hønsene, hvor børnene kan få sat fagord på det de kan se, og hvor vi kan supplere med ord på det som børnene ikke kan sætte ord på. Her kan vi som pædagogisk personale bidrage med katalog viden, hvor vi f.eks får snakket om at kyllingerne bliver født med dun og som senere bliver til fjer.
Vi vil visuelt vise børnene, hvad der sker i æggene under udrugningen, ved at vise dem tegningerne af hvordan kyllingen vokser. Her kan børnene se processen fra at der i starten kun er en blomme i ægget og til at det stille og roligt begynder at ligne en kylling mere og mere. Læreprocessen er også at børnene er med i hele processen, det er ifølge John Dewey “learning by doing” viden, hvor børnene gennem egne oplevelser skaber en læring. Det kunne f.eks. være, når vi skal finde ud af hvad kyllingerne spiser, hvor børnene kan formulere en begyndende hypotesedannelse omkring hvad de tror der vil ske og hvor vi som pædagogisk personale kan hjælpe børnene med at finde et svar på det som de gerne vil undersøge. Børnene bruger deres tidligere erfaringer når de undersøger dyr. Og det er deres grundlag, så de på baggrund af deres erfaringer og undersøgelser kan fortolke de indtryk, de får, til en dybere viden. Børnene vil her have forskellige erfaringer, baggrunde og interesser. I optimale læreprocesser skal desuden indgå analog viden, der fremhæver sider af den kataloge viden, der gør denne viden interessant og levende for børn. I den analoge viden kan vi som pædagogiske personale inddrage egne personlige iagttagelser og sanseerfaringer. Ved at anvende kategoriseringer i praksisfortællinger, bringes børnenes analoge viden i spil og det er med til at støtte deres erkendelse og hukommelse. Ved at børnene undersøger dyr, får børnene erfaringer, der gør dem i stand til selv at være undersøgende og kritiske og på længere sigt gør dem i stand til at tage stilling til samspillet mellem mennesker og natur. Vi vil både ved udrugningen og efterfølgende med kyllingerne anvende et iagttagelsesskema, hvor vi sammen med børnene vejer æggene og kyllingerne. I pasningen af kyllingerne kan man også anvende et skema til pasning af kyllingerne, hvor børnene kan være med til at holde styr på om hønsene har fået mad, rent bur osv. I læreprocessen vil vi også anvende faglitteratur, en model af en høne og en model af kyllingernes livscyklus i ægget, for at stilladser læringen visuelt.
Ny viden
Gennem vores arbejde med at udruge kyllinger i rugemaskine har vi lært meget i forhold til måde at gøre det på. Vi valgte jo at begynde udrugningen i rugemaskinen nogle dage efter at en høne allerede havde lagt på æggene. Vi tænker at hvis vi skulle afprøve det igen ude i en institution, så vil vi lægge æggene i rugemaskinen med det samme, da det giver forvirring i forløbet, hvor langt æggene er i processen og at rugemaskinen vi brugte, startede med dag 1 i udrugningen og vi skulle redigere i tiden på maskinen. Vi synes det har været et spændende forløb og vi har lært at der er mange faktorer der spiller ind for at ægget klækker og bliver til en kylling, held har også en rolle i forløbet, da ham vi fik æggene af selv havde været i gang med 20 æg (naturlig måde), hvor kun 4 af æggene klækkede, så vores odds virkede ikke gode, men vi fik da tre kyllinger.
Etiske Spørgsmål
Det etiske i vores forløb, er hvad gør man hvis æggene ikke udruges og/eller hvis de dør efter at være udruget. Vi står selv for afskaffelse af vores dyr, æggene der ikke blev til noget, fik en dag ekstra, men derefter vurderede vi også at de nok var enten ikke færdigudviklede i forløbet eller døde, da de skulle vende sig i ægget, vi valgte at slukke rugemaskinen og æggene blev afskaffet, i skraldespanden. Vores tre udrugede kyllinger skal vi også selv afskaffe, de etiske her er enten, skal man aflive dem og bruge kødet, ellers skal de have et nyt hjem ved endt forløb, i vores tilfælde kommer de hjem til Nickie. Selve pasningen af kyllingerne har også noget etisk over dem, vi skal sørger for at de har et godt liv, hvor deres nuværende hjem holdes rent, at de ofte får rent mad og vand. Derudover har vi fundet ud af at de godt kan lide at få græs/jord klumper, som også jævnligt skiftes. Vi vil jo også gerne have dem tamme, så de får da også meget opmærksomhed, det kunne godt skrues op for, men så vi ikke stresser dem.
Perspektiver
I den styrkede pædagogiske læreplan står der i temaet natur, udeliv og science, at:
“Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskaber af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden” (Den styrkede pædagogiske læreplan, 2020).
Dette citat rammer vi godt med vores pasning af æg og dyr, da børnene er aktivt deltagende i gennem hele forløbet. Børnene skal være med til at give kyllingerne mad, gøre rent i buret og veje kyllingerne. Børnene lærer også at æggene ikke bare kommer fra køledisken i dagligvarebutikkerne, men de lære om fødekæden.
Piaget er manden bag teorien, kognitive skemaer, det er den måde et barn organiserer sine erfaringer og tanker på. Denne organisering er under stadig forandring, som følge af nye erfaringer, opdagelser, indtryk eller samtaler med andre børn eller voksne
De assimilative processer, er hvor indtryk umiddelbart fortolkes ind i børns kognitive skemaer. Her bliver indtryk fra omgivelserne uproblematisk opfattet og indpasses i den måde, man plejer at tænke på. Her kan manglende eller passende udfordringer betyde at barnet i processen hurtigt mister interessen. Her kan pædagogen undrer sig sammen med børnene, stille produktive spørgsmål, eller undrer sig over noget, andre tager for givet.
Piaget taler om opbygning af skemaer, der dynamisk ændrer sig over tid. Skemaerne er viden, færdigheder og erfaringer opbygget over tid gennem barnets læreprocesser.
En reorganisering af skemaerne- en akkomodation. F.eks. når man kan nuancere smådyrs skemaet til insekter og spindlere. og som ændrer en grundlæggende forståelse (skemaer) af et fænomen (Ejby-Ernst & Stokholm, 2015, s. 38-39).
I et forløb med børnene vil vi oftest opleve at børnene har kendskab til hvad et æg bruges til og at en kylling kommer fra et æg, så her bruger de deres assimilative læring. Når vi så giver børnene viden om udviklingen fra æg til kylling, bruger de deres akkomodative læring. Børnene kan i forløbet også akkumulere deres læring i forhold til at kyllingerne ser forskellige ud på kyllingerne og at der findes forskellige racer af kyllinger.
Vi tænker at et af de perspektiver som vi har brugt i vores forløb, er vidensformer. Vi har brugt katalog viden, hvor vi har skulle sørge for at have en vis viden om de forløb som vi har, fordi vi kan ikke regne med at lære en gruppe børn om fx brugen af skoven, hvis vi ikke selv har viden derom. Analog viden, hvor det er gennem ens egne sanseoplevelser og iagttagelser, at vi danner mere viden om et emne. Dialogisk viden, bruger vi til at hjælpe målgruppen med at inddele fx de dyr som de finder i skoven, er det bare overordnet et dyr, eller er det insekter, edderkopper, spindlere osv. Og vi bruger især kropslig viden, da børn ikke bare er en hjerne, men helheden, altså kroppen, den erfaring som deres krop går igennem, hjælper dem med at lære. Hvilket også hænger meget godt sammen med John Deweys teori om “learning by doing”, hvor de lære bedst ved at have tingene i hånden og lære gennem hele kroppen.
Gode oplevelser
Vi synes det har været et relevant dyrehold i forhold til at have dem i daginstitutioner. Det har været lærerigt at følge kyllingernes udvikling, især da de begyndte at få fjer i stedet for dun. I forløbet med kyllingerne kan vi understøtte udviklingen af børnenes naturvidenskabelige kompetencer. Da æggene var i rugemaskinen observerede vi dem meget og opstillede hypoteser om hvilke der var liv i. Vi er vildt stolte af at vi har fået 3 kyllinger, da manden vi hentede æggene ved ikke havde haft den bedste succes med hans æg. Vi er lidt overraskede over hvor meget kyllingerne betyder for os og vi får mange grin, da vi ikke selv har den store erfaring med at opfostre kyllinger.
Vi hygger os med vores kyllinger og i dag har vi haft dem ude og gå på gulvet.
De bedste hilsner
MANN 4
Kommentarer
Send en kommentar