Opgave A
Hej med jer
I forbindelse med vores dyrehold skal vi i uge 25 aflevere vores opgave A på bloggen.
Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borgergruppe.
Børnehavebørn
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.
- Et læringsredskab - Da det på sigt vil give børnene interesse for læring på andre dyr.
- Sanseintegration - Børnene vil få lov til at kunne føle dyret og få viden om hvor let/hårdt man må holde og røre ved levende dyr.
- Udvikling af empati - Børnene lærer at passe på dyrene og de skal lære at læse kyllingernes behov for hvornår de har brug for ro.
I forbindelse med vores dyrehold skal vi i uge 25 aflevere vores opgave A på bloggen.
Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borgergruppe.
Børnehavebørn
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.
- Et læringsredskab - Da det på sigt vil give børnene interesse for læring på andre dyr.
- Sanseintegration - Børnene vil få lov til at kunne føle dyret og få viden om hvor let/hårdt man må holde og røre ved levende dyr.
- Udvikling af empati - Børnene lærer at passe på dyrene og de skal lære at læse kyllingernes behov for hvornår de har brug for ro.
- Forståelse og indlevelse i naturen - Det giver anledning til at børnene er nysgerrig på andre dyr og har større forståelse for andre dyr i naturen.
- Sprog og begrebsudvikling - De udvikler der sprog og begrebsverden, da vi vil gøre brug af fagsprog undervejs.
- Forskellige vidensformer - Vi gør brug af vidensformer for at give børnene den bedste mulige læring.
- Gode rollemodeller - Vi vil være aktive i aktiviteten med kyllingerne og bruge vores egne kompetencer i processen.
- Fødevare - Børnene skal lære at selvom kyllinger kan bruges som fødevare, så er det stadig et levende dyr, som skal have gode levemuligheder op til slagtningen. Børnene vil også få kendskab til at ens madvarer/kødvarer altså kommer fra levende dyr og ikke bare i køler i supermarkedet.
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?
Målet er at øge barnets interesse og kendskab til livscyklussen for høne/hane.
3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?
Vi vil forsøge at afprøve at udruge æg på to forskellige måder, både med en høne som skal udruge nogle af æggene og nogle andre i en rugemaskine. Børnene kan nemmere være med i processen omkring udklækningen i rugemaskinen og følge med i hvad der sker undervejs og på den måde bedre opnå et ejerskab i processen.
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
Naturvidenskabelige kompetencer
Observere/undersøge
Kommunikere
Gøre Brug af redskaber
Vidensformer
Dialogisk viden
Kropslig viden
Katalog viden
John dewey - “Learning by doing”
Børnene lærer bedst ved at have det i hænderne, hvilket de har muligheden for da de er med i hele processen.
Matematisk opmærksomhed
Børnene kan være med til at se at æggene er forskellige størrelser, farver og at vægten på æggene kan variere.
- Sprog og begrebsudvikling - De udvikler der sprog og begrebsverden, da vi vil gøre brug af fagsprog undervejs.
- Forskellige vidensformer - Vi gør brug af vidensformer for at give børnene den bedste mulige læring.
- Gode rollemodeller - Vi vil være aktive i aktiviteten med kyllingerne og bruge vores egne kompetencer i processen.
- Fødevare - Børnene skal lære at selvom kyllinger kan bruges som fødevare, så er det stadig et levende dyr, som skal have gode levemuligheder op til slagtningen. Børnene vil også få kendskab til at ens madvarer/kødvarer altså kommer fra levende dyr og ikke bare i køler i supermarkedet.
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?
Målet er at øge barnets interesse og kendskab til livscyklussen for høne/hane.
3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?
Vi vil forsøge at afprøve at udruge æg på to forskellige måder, både med en høne som skal udruge nogle af æggene og nogle andre i en rugemaskine. Børnene kan nemmere være med i processen omkring udklækningen i rugemaskinen og følge med i hvad der sker undervejs og på den måde bedre opnå et ejerskab i processen.
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
Naturvidenskabelige kompetencer
Observere/undersøge
Kommunikere
Gøre Brug af redskaber
Vidensformer
Dialogisk viden
Kropslig viden
Katalog viden
John dewey - “Learning by doing”
Børnene lærer bedst ved at have det i hænderne, hvilket de har muligheden for da de er med i hele processen.
Matematisk opmærksomhed
Børnene kan være med til at se at æggene er forskellige størrelser, farver og at vægten på æggene kan variere.
5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?
At børnene begynder at bruge fagordene vi har brugt undervejs.
At børnene kobler det at passe på kyllinger til at passe på andre dyr.
At børnene på eget initiativ vil være med i pasningen af kyllingerne.
At de er nysgerrige på forskelligheder ved æggene/kyllingerne og bruger det i andre kontekster.
Vi glæder os til at gå ordentligt i gang med projektet efter sommerferien.
De bedste sommerhilsner
MANN4
At børnene begynder at bruge fagordene vi har brugt undervejs.
At børnene kobler det at passe på kyllinger til at passe på andre dyr.
At børnene på eget initiativ vil være med i pasningen af kyllingerne.
At de er nysgerrige på forskelligheder ved æggene/kyllingerne og bruger det i andre kontekster.
Vi glæder os til at gå ordentligt i gang med projektet efter sommerferien.
De bedste sommerhilsner
MANN4
Kiggede lige forbi :-) Relevante refleksioner - overvej at sætte kilder på, således at I kan huske hvordan I kan underbygge jeres refleksioner senere (...til prøven i oktober). I de næste opgaver (opgave C) vil det være oplagt at komme med eksempler på hvor / hvordan I inddrager de naturvidenskabelige kompetencer (Observere/undersøge, Kommunikere, Gøre Brug af redskaber) samt vidensformerne (Dialogisk viden, Kropslig viden, Katalog viden). Det vil også være relevant at koble til Den pædagogiske læreplan (natur, udeliv og science).
SvarSlet