Opgave B



Hej med jer

I denne uge skal vi etablere vores dyreholds OPGAVE B, som vi skal aflevere på bloggen fredag.

Naturfaglig viden

6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjule muligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.

Vi skal nu igang med vores dyrehold opgave og vi har valgt at udruge hønseæg i en rugemaskine. Nickie hentede vores æg tirsdag d. 3. august. Vi vil først uddybe processen i rugemaskinen og derefter forholdene for kyllingerne.

Udrugning
Information
Udrugning af hønseæg tager normalt 21 dage. Temperaturen skal være mellem 37,5 - 37,9 grader. Rugemaskinen udruger med en luftfugtighed på 65%. På 18. dagen, d. 12. august indsætter vi et luftfilter.

Indsamling af rugeæg
Rugeæg indsamles inden og op til at maskinen skal sættes i gang. Der indsamles det ønskede antal og æggene puttes i maskinen af én gang. Rugeæg kan indsamles/opbevares i op til 14 dage, herefter bliver chancerne for klækning forringede. Vi har fået vores æg fra en gård hvor hønemor allerede havde lagt på dem i 6 dage inden vi satte dem i rugemaskinen.

Klargøring af rugemaskinen
Vi bruger en Rcom Pro 10 rugemaskine, inden brug skal den desinficeret. Hvis den ikke rengøres kan evt. bakterier udvikle sig og forringe chancerne for klækning. Rugemaskinen skal rengøres med klorin indvendigt og en blød opvredet klud med lunkent vand udvendigt. Derefter tørres den og desinficeres. Der kan finde midler specielt til dette formål på nettet. Derefter skal det hele lufttørre. Det kan godt tage en dags tid, før det er helt tørt. Nickie rengjorte og desinficerede rugemaskinen lørdag d. 31. juli.

Opstilling af rugemaskinen
Maskinen skal stå på en plan flade i et køligt men frostfrit rum, hvor temperaturen ikke stiger for meget pga. lysindfald fra et vindue. I snit omkring 18 grader. Det vigtigste er at temperaturen er nogenlunde jævn. Rugemaskinen må ikke stå i direkte sollys. Du kan også vælge at have den indenfor, men står den i stuetemperatur, skal der muligvis anvendes fugt for at æggene ikke bliver for udtørrede. Sørg også for at stille den på en hård flade der er stor nok til maskinen. Vi har valgt at have vores rugemaskine på campus, hvor den ikke står i direkte sollys.

Før der sættes i gang
Tænd maskinen og lad den være tændt i 1-2 døgn, før du lægger æggene i. Har rugeæggene været opbevaret et andet sted end der, hvor udrugningen skal foregå, er det en god idé at tage æggene ind (hvor rugemaskinen er), en dags tid før de skal i maskinen, så de kan afklimatisere. Nickie tændte rugemaskinen søndag d. 1. august. Vi har lyttet til bondemanden og gjort som han fortalte. Derfor er vores æg kommet ind i maskinen, med det samme de kom hjem.

Temperatur & luftfugtighed
I maskinen skal der være mellem 37,5 og 37,9 grader. Tre dage inden de er sat til at klække, skal vi indsætte luftfilter i maskinen. Vi indsætter luftfilter fredag d. 13. august.

Tilførsel af vand
Hvis luftfugtigheden er for lav, kan der tilføres vand. Luftfugtigheden stiger lidt, når æggene kommer i. Sørg for at tilføre vand løbende så luftfugtigheden ikke svinger for meget. Formålet med at give ekstra fugtighed i en rugemaskine er at forhindre overdreven udtørring af den naturlige fugtighed i ægget, derfor er det umuligt at give nogen fast indikation for, hvor meget fugtighed der skal gives. Det er vigtigt, at holde øje med luftblæren i æggene, når der lyses i dem. Er luftblæren for stor, er luftfugtigheden for lav, og der bør fyldes vand på med et større overfladeareal.

Ilægning af æg
Når temperaturen i maskinen er stabil, kan æggene lægges i maskinen. Når æggenes skal placerer i maskinen, er det vigtigt, at vende spidsen let nedad uden at presse dem ned. Hvis det er en maskine med stående æg, så stilles de med spidsen nedad. Vær forsigtig for de kan ikke tåle selv små stød. Husk at have handsker på, så du ikke stopper overfladens små porer med dit sved. Det er en god idé at skrive dato på den ene side af ægget og lave en streg eller et kryds på den anden. På den måde kan det følges om æggene bliver vendt som de skal. Er der flere æg i, kan der laves forskellige tegn i stedet for streger. Det vil mindst tage 2-3 timer, efter at maskinen er varm, inden æggene har samme kernetemperatur som denne. Åben ikke maskinen før 5-7 dagen, hvor æggene skal lyses (med mindre du skal fylde vand på - åben da kun ganske kort og ha' vandet klar inden) Brug helst lunt vand.

Vending af æg
Æggene skal vendes én gang den anden dag og to eller tre gange daglig fra 3. til 18. dag. Husk æggene skal ikke vendes de sidste tre dage under klækningen. Har du en maskine med automatisk vender, er det kun et spørgsmål om at tænde og slukke den på de rigtige tidspunkter. Den rugemaskine vi har valgt at bruge kan selv rotere æggene og den gør det hver time.

Lysning af æg
Æggene skal lyses for at se om de udvikler sig som de skal. Dette gøres på 5. - 7. dagen og igen på 18. dagen. Der kan også lyses på 14. dagen, men jo oftere der lukkes op, jo større er risikoen for at skade æggene (med mindre der køres med meget høj fugtighed under hele udrugningen).
- Grunden til at der lyses ind i ægget, er at der ved at kigges ind i ægget, kan bedømme om der er et foster, samt hvordan det har det.
- Du kan sammenligne det lidt med en ultralydsscanning af en gravid kvinde. Vi vil gerne se, hvordan det går med det lille kyllingefoster (eller andet fjerkræ).
- Nogle fostre har det godt (forhåbentlig de fleste), nogle er måske døde, og andre æg er ubefrugtede.
- Når vi lyser æggene første gang på 5.-7. dagen, er det for at konstatere om der er noget liv. De æg der ikke er liv i, hvad enten de er døde eller ubefrugtede, bør fjernes. Dette gælder for rugemaskiner såvel som æg under skrukhøns. De efterfølgende lysninger kigger vi også efter liv, og ser hvordan de små fostre udvikler sig. Igen fjernes æg med døde fostre.
- Vi fjerner æggene for, at de ikke forpester de andre æg, og ødelægger chancen for, at de kan klække.

1. gang (5. - 7. dagen)
Første gang der lyses er på 5. - 7. dagen. Her kigges efter liv. Æg der er ubefrugtede og æg med døde fostre tages ud.

2. gang (14. dagen)
2. gang er mere frivillig. Der skal overvejes om kyllingerne vil have godt af, at der åbnes ned til dem. Hvis ja, så kigges der efter om nogle af de befrugtede æg skulle være døde, og evt. efter om dem man var i tvivl om ved sidste lysning, er blevet mere tydelige. Der kigges også efter om luftlommerne har den rigtige størrelse. Æg uden liv tages ud.

3. gang (18. dagen)
Tredie gang der lyses, er lige inden æggene lægges til klækning. Her tjekkes igen efter om fostrene ser levende ud, og om luftlommerne har den rigtige størrelse. Æg med døde fostre tages væk.


                                                          Kyllingens udvikling for hver dag 
Ha' tingene klar
Det er vigtigt at, før der lukkes op til æggene, har de ting klar der skal bruges. Vores rugemaskine har en indbygget lyskilde og den bruger vi til at lyse æggene.

Husk handsker
Tag handsker på inden der lukkes op til æggene, hvis muligt. Sørg i hvert fald for, at have handsker på, når der røres ved æggene. Ellers sættes der sved af på dem, som lukker æggets porre. Sidder der for meget snask og sved på ægget, kan ilten ikke trænge ind, og kyllingen vil dø under udrugningen.

Mørklægning
Når der lyses på æg, er det vigtigt at det gøres i et mørkt rum, for at kunne se bedst muligt, og dermed få det bedste resultat af lysningen. Der kan enten ventes til det er blevet mørkt, ellers kan der mørklægges et rum, eller lyse æggene under dynen... Ja, det er der faktisk nogen der gør.

Lys æggene
Når æggene skal lyses, tages (med handsker på) et æg op af rugemaskinen. Det holdes mod lygten i den spidse ende af ægget. Hver forsigtig med ægget, da det ikke kan tåle selv små stød. Drej ægget forsigtigt rundt om sig selv på lygten, stadig med spidsen ned. Er der liv, så læg forsigtigt ægget tilbage i rugemaskinen, hvis ikke, så læg det til side. Ægget kan med fordel have en tom æggebakke klar til at stille dem i.

Der er tre tilstande æggene kan have
De kan være befrugtede, ubefrugtede, og befrugtede men hvor fosteret er dødt.

      
           Befrugtet æg                                ubefrugtet æg                                dødt foster

Klækning af kyllinger

Kyllingerne klækker på 19. - 22. dagen. Hvis de har haft det varmt klækker de tidligt, og hvis de har haft det koldt klækker de sent. Noter hvornår den første kylling klækker, da der max må gå 2 døgn før de kommer ud af maskinen. Hold derfor øje med dem for at se, hvornår de starter med at komme ud. Der må ikke lukke op for maskinen under klækningen fra dag 18 og frem til de er klar til at komme ud.

Kyllingerne tages ud
Kyllingerne skal være nogenlunde tørre før de må komme ud. Hvis de skal ud i et koldere rum end stuetemperatur, er det vigtigt at de er helt tørre. Du må dog max vente to døgn fra den første kylling er klækket, da de kun har "madpakke" med fra ægget til de to første dage. De kan nu komme over i en "kyllingemor" som er klargjort til dem. Her skal de have en varmekilde (lampe eller plade), vand, startfoder og grit (fint grus). Hvis du vil lægge dem under en skrukhøne, kan dette med fordel gøres indenfor de første 3-4 dage. Jo før jo bedre, så er der størst chance for at hønen tager i mod dem

Slutrengøring
Når kyllingerne er fjernet fra maskinen og kommet over i deres nye hjem, kan du gå i gang med slutrengøringen. Maskinen slukkes, skallerne, uklækkede æg og evt. døde kyllinger fjernes, og maskinen vaskes af i klorin. Det er nemmest at gøre med det samme, så afføring mm. ikke sætter sig for godt fast.

Pasning af kyllinger
Det kan godt være uoverskueligt at passe kyllinger. Daggamle kyllinger skal skærmes for træk og der skal være en varmelampe eller en “kyllingemor” (varmeplade) som kyllingerne kan varme sig under. Under varmelampen skal der være mellem 33-35 grader. Ved brug af varmepladen, skal der være plads til at kyllingerne kan være nedenunder og få varmen. Kyllingerne skal have varme til omkring 6-8 ugers alderen. Hvis varme forholdene ikke er i orden, vil det kunne ses og høres på kyllingerne. Kyllingerne vil her pippe meget højt og gennemtrængende. Hvis der er for varmt under varmelampen vil kyllingerne kæmpe for at komme væk fra lampen, er det derimod for koldt, vil de samle sig i en klump midt under varmelampen. Derfor er det vigtigt at holde øje med dette og justere lampen i højden. Det er vigtigt at der er plads omkring varmelampen, så kyllingerne kan komme væk fra varmen.
De første 14 dage er det vigtigt at kigge kyllingerne bagi, da der kan ophobe sig afføring der størkner, som gør at kyllingen ikke ville kunne komme af med afføringen. Derfor er det vigtigt at fjerne evt, afføring der skulle sidde. Hvis dette ikke fjernes, kan kyllingen lide en pinefuld død. Havde vi en høne, ville den tage sig af dette.

Vi skal bruge
- Rugemaskine til udrugning af æggene.
- Vand til at holde fugtigheden i rugemaskinen.
- Vægt, til at veje æggene.
- Handsker, så vi kan tage æggene op af rugemaskinen
- Kyllingerne skal have startfoder de første 8 uger, hvis andet ikke er anvist på foderet. Vand og foder skal stilles udenfor varmekildens rækkevide. Hertil skal vi bruge 2 skåle.
- Et indendørs kaninbur i den første tid.
- I bunden kan der lægges sand/grus, skåner eller anden hakkelse mv. Det er vigtigt at kyllingerne får noget sand/grus også kaldet grit. Da de bruger dette til kråsen, så de kan kværne deres mad. sandet skal være fint ca. 0-4 mm.
- Varmelampe til at varme kyllingerne i den første tid.

Etablering af dyrehold

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelser- og læringsmuligheder.
        
                                                 
                                                     Vores rugemaskine

Vores tidslinje af vores dyrehold, er ikke helt nem at bestemme, da de æg vi har fået allerede var begyndt at blive ruget på af en hønemor.

                                          
                                Skitse over vores bur med varmelampe

Når vores kyllinger (forhåbentligt) er klækket skal de flyttes over i et bur, hvor der er en varmelampe. Varmelampe skal være mellem 33-35 grader lige under lampe, hvis det er for koldt eller varmt kan vi se det i kyllingernes adfærd, da de enten slås om at være under den (for kold) eller er mere i den anden enden af buret (for varmt). Mad- og vandskål stiller vi i den anden ende af buret væk fra varmelampe og vi sætter mad i et hjørne og vand i hjørnet ved siden af, så kyllinger tvinges til at bevæge sig.


8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).
Dette er kredsløbet for udvikling af fosteret af kyllingen inde i ægget. Nogle af vores æg kan lyses ind i og andre kan ikke, vi har valgt at give æggene nogle ekstra dage i rugemaskinen, grundet råd fra stedet vi fik dem fra, da vi ikke kan være helt sikre på hvornår de klækker, fordi de er blevet rykket lidt frem og tilbage.


9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).

Vores logbog, bliver pasning og vækst af kyllingerne, så de er klækket. Så ses læs med derefter.


Kilde:
https://silkehaven.dk/vejledninger/hvordan-lyser-man-aeg/

https://silkehaven.dk/vejledninger/pasning-af-kyllinger/


Vi er meget spændte på forløbet og glæder os til at vi forhåbentligt får små kyllinger.


De bedste hilsner

MANN 4





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold opgave C

Glad Zoo

Vadehavstur