Dyrehold opgave C
Hej med jer
Vi skal som beskrevet i opgave A+B have kyllinger, som vi skal bruge til vores dyrehold, men også til vores praksisafprøvning ved udefestivalen, med Fjordskolen. Vi har i forbindelse med etablering af dyreholdet med kyllingerne tænkt børnene med ind i hele processen. Hvis vi havde en gruppe børn med i processen kunne vi f.eks. have overvejet om børnene skulle have hver deres æg, eller om det skal være et fælles projekt, som kan være med til at skabe et bedre fællesskab blandt børnene. Vi har ruget 10 æg ud og indtil videre fået tre kyllinger ud af det. Så ud fra sandsynligheden om, at ikke alle æg bliver til kyllinger, ville vi vælge at kyllingerne skulle være et fælles projekt, for at styrke fællesskabet, og for at alle børn kunne være med i projektet på sigt. Dette gør også at alle børn kan deltage på eget niveau og tempo, altså perifer deltagelse.
Det som vi gerne vil formidle med dyreholdet er en viden omkring hvor maden kommer fra, fra æg til høne, men også at udvikle børnene omsorgsevne og respekt for dyrene og at de får lyst til at tage ansvar for pasning og pleje af kyllingerne.
Vi har valgt at ruge æggene i en rugemaskine og her kan børnene være med til at mærke æggene, så vi kan kende forskel på dem. Imens æggene ligger i rugemaskinen, er der ikke det store vi kan gøre i processen, men børnene kan observere æggene og se om de vender sig i maskinen, bevæger sig (de sidste dage i maskinen) og så kan pædagogen sammen med børnene lyse ind i æggene og veje dem og derudfra drage konklusioner og hypoteser omkring hvilke æg, som bliver til kyllinger og hvilke der klækker først.
I forløbet med æggene/kyllingerne er det vigtigt at vi får sat fagord på, hvad der sker i processen, så børnene opnår en viden omkring dyrene og naturfaglige proces. Der husker børnene specielt godt, når det er overraskende hændelser og kropslige oplevelser. I den forbindelse vil vi anvende katalog viden, så barnet opnår noget fakta viden omkring kyllingerne.
Når æggene klækker og der bliver nogle tilbage, som ikke klækker, kan man med børnene snakke om liv og død, og om fødsel. Det kan give en naturlig tilgang til at tale om et svært emne som døden med børnene.
Når æggene er klækket kan man tale med børnene om hvad de ser, som f.eks. skallen de har ligget i, hvad ser de på kyllingen, hvad farve er den. Her kan vi stille børnene produktive spørgsmål, der lægger op til at børnene får øje på detaljer omkring kyllingerne. Spørgsmål der støtter barnet i selv at være undersøgende, det kan være detaljer som behåring, øjne, farve osv. De kan også beskrive hvordan det føles at sidde med kyllingen, eller fortælle hvordan kyllingen udtrykker sig. Her skal vi se nøje og nøgternt på kyllingerne sammen med børnene, uden at tillægge dem menneskelige egenskaber. Her kan man også opstille hypoteser sammen med børnene, om hvad de tror der sker når kyllingerne kommer ud af rugemaskinen og over i buret under varmelampen, med spørgsmål som f.eks. hvad sker der mon når vi sætter kyllingerne over i det store bur? tror i kyllingerne spiser af maden? spørgsmål som dette kan være med til at børn undersøger, iagttager og reflekterer. At vi kan gå ind i rollen som med oplever og vejleder, hvor vi præcisere iagttagelser og bidrage til at tilskrive oplevelsen god mening. Her vil vi anvende dialogisk viden, hvor vi taler om og fortolker børnenes iagttagelser og erfaringer, hvilket er med til at skabe ny viden og give det værdi for barnet.
Børnene skal, med hjælp fra voksne, passe kyllingerne. Vi vil derfor udarbejde en plan for fodring, pasning, pleje og rengøring hos kyllingerne. Her er det vigtigt at vi som pædagoger positionerer os rigtigt i forhold til børnenes kompetencer. Her vil vi anvende bernsteins tre læringsrum, hvor vi overvejer om vi skal gå foran, ved siden af eller bagved alt efter hvor meget børnene kan selv.
Her befordres barnets egen læring, ved at man som pædagog kan sætte sig så meget ind i barnets sted og oplevelse, og udfordre barnet i deres undersøgende proces og egen læring.
Pædagogisk aktivitet.
Da vi sammen med Børnene fra Fjordskolen skal opstille hypoteser om hvad kyllingerne vil spise og ikke spise er vi begyndt at give kyllingerne en masse forskelligt for at se om de overhovedet begynder at spise andet end deres fuldfoder.
D. 17.08 har vi prøvet at give kyllingerne: æble, rugbrød, vindrue, dette blev ikke spist.
D. 18.08 har vi prøvet at give kyllingerne. Blomme, gulerod, peberfrugt, appelsin, rødbedeblade og rødbede, her har de kun spist lidt rødbedeblade.
D. 19.08 har vi givet dem skvalderkåls blade.
Dette giver os et billede af, at de skal vænnes til at få forskellige ting, ud over deres fuldfoder og at de lige skal finde ud af, hvad de skal med de forskellige ting. Derfor fortsætter vi med at give dem forskellige ting og også give de samme ting flere gange, så de vænner sig til forskelligt føde og forhåbentlig er begyndt, at spise en masse forskelligt når Fjordskolen kommer. Vi vil til aktiviteten bruge en hamster løbegård, så børnene kan fordele noget forskellige mad i hjørnerne.
Smtte model
Sammenhæng:
Vi vil lave et forløb på gul stue i børnehaven Solen. På stuen går der 15 børn og vi er 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper. Forløbet vil foregå på stuen, først bliver æggene lagt i rugemaskinen og når de er klækkede kommer kyllingerne over i et kaninbur. Til rugemaskinen skal vi bruge desinficeret vand, handsker og en stikkontakt. Til kaninburet skal vi bruge varmelampe, spåner, grit, 2 små skåle, vand og kyllingefoder. Forløbet løber fra uge 34-46. Vi henter 10 æg ved en bondemand.
Mål:
Vi skal som beskrevet i opgave A+B have kyllinger, som vi skal bruge til vores dyrehold, men også til vores praksisafprøvning ved udefestivalen, med Fjordskolen. Vi har i forbindelse med etablering af dyreholdet med kyllingerne tænkt børnene med ind i hele processen. Hvis vi havde en gruppe børn med i processen kunne vi f.eks. have overvejet om børnene skulle have hver deres æg, eller om det skal være et fælles projekt, som kan være med til at skabe et bedre fællesskab blandt børnene. Vi har ruget 10 æg ud og indtil videre fået tre kyllinger ud af det. Så ud fra sandsynligheden om, at ikke alle æg bliver til kyllinger, ville vi vælge at kyllingerne skulle være et fælles projekt, for at styrke fællesskabet, og for at alle børn kunne være med i projektet på sigt. Dette gør også at alle børn kan deltage på eget niveau og tempo, altså perifer deltagelse.
Det som vi gerne vil formidle med dyreholdet er en viden omkring hvor maden kommer fra, fra æg til høne, men også at udvikle børnene omsorgsevne og respekt for dyrene og at de får lyst til at tage ansvar for pasning og pleje af kyllingerne.
Vi har valgt at ruge æggene i en rugemaskine og her kan børnene være med til at mærke æggene, så vi kan kende forskel på dem. Imens æggene ligger i rugemaskinen, er der ikke det store vi kan gøre i processen, men børnene kan observere æggene og se om de vender sig i maskinen, bevæger sig (de sidste dage i maskinen) og så kan pædagogen sammen med børnene lyse ind i æggene og veje dem og derudfra drage konklusioner og hypoteser omkring hvilke æg, som bliver til kyllinger og hvilke der klækker først.
I forløbet med æggene/kyllingerne er det vigtigt at vi får sat fagord på, hvad der sker i processen, så børnene opnår en viden omkring dyrene og naturfaglige proces. Der husker børnene specielt godt, når det er overraskende hændelser og kropslige oplevelser. I den forbindelse vil vi anvende katalog viden, så barnet opnår noget fakta viden omkring kyllingerne.
Når æggene klækker og der bliver nogle tilbage, som ikke klækker, kan man med børnene snakke om liv og død, og om fødsel. Det kan give en naturlig tilgang til at tale om et svært emne som døden med børnene.
Når æggene er klækket kan man tale med børnene om hvad de ser, som f.eks. skallen de har ligget i, hvad ser de på kyllingen, hvad farve er den. Her kan vi stille børnene produktive spørgsmål, der lægger op til at børnene får øje på detaljer omkring kyllingerne. Spørgsmål der støtter barnet i selv at være undersøgende, det kan være detaljer som behåring, øjne, farve osv. De kan også beskrive hvordan det føles at sidde med kyllingen, eller fortælle hvordan kyllingen udtrykker sig. Her skal vi se nøje og nøgternt på kyllingerne sammen med børnene, uden at tillægge dem menneskelige egenskaber. Her kan man også opstille hypoteser sammen med børnene, om hvad de tror der sker når kyllingerne kommer ud af rugemaskinen og over i buret under varmelampen, med spørgsmål som f.eks. hvad sker der mon når vi sætter kyllingerne over i det store bur? tror i kyllingerne spiser af maden? spørgsmål som dette kan være med til at børn undersøger, iagttager og reflekterer. At vi kan gå ind i rollen som med oplever og vejleder, hvor vi præcisere iagttagelser og bidrage til at tilskrive oplevelsen god mening. Her vil vi anvende dialogisk viden, hvor vi taler om og fortolker børnenes iagttagelser og erfaringer, hvilket er med til at skabe ny viden og give det værdi for barnet.
Børnene skal, med hjælp fra voksne, passe kyllingerne. Vi vil derfor udarbejde en plan for fodring, pasning, pleje og rengøring hos kyllingerne. Her er det vigtigt at vi som pædagoger positionerer os rigtigt i forhold til børnenes kompetencer. Her vil vi anvende bernsteins tre læringsrum, hvor vi overvejer om vi skal gå foran, ved siden af eller bagved alt efter hvor meget børnene kan selv.
Her befordres barnets egen læring, ved at man som pædagog kan sætte sig så meget ind i barnets sted og oplevelse, og udfordre barnet i deres undersøgende proces og egen læring.
Pædagogisk aktivitet.
Da vi sammen med Børnene fra Fjordskolen skal opstille hypoteser om hvad kyllingerne vil spise og ikke spise er vi begyndt at give kyllingerne en masse forskelligt for at se om de overhovedet begynder at spise andet end deres fuldfoder.
D. 17.08 har vi prøvet at give kyllingerne: æble, rugbrød, vindrue, dette blev ikke spist.
D. 18.08 har vi prøvet at give kyllingerne. Blomme, gulerod, peberfrugt, appelsin, rødbedeblade og rødbede, her har de kun spist lidt rødbedeblade.
D. 19.08 har vi givet dem skvalderkåls blade.
Dette giver os et billede af, at de skal vænnes til at få forskellige ting, ud over deres fuldfoder og at de lige skal finde ud af, hvad de skal med de forskellige ting. Derfor fortsætter vi med at give dem forskellige ting og også give de samme ting flere gange, så de vænner sig til forskelligt føde og forhåbentlig er begyndt, at spise en masse forskelligt når Fjordskolen kommer. Vi vil til aktiviteten bruge en hamster løbegård, så børnene kan fordele noget forskellige mad i hjørnerne.
Smtte model
Sammenhæng:
Vi vil lave et forløb på gul stue i børnehaven Solen. På stuen går der 15 børn og vi er 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper. Forløbet vil foregå på stuen, først bliver æggene lagt i rugemaskinen og når de er klækkede kommer kyllingerne over i et kaninbur. Til rugemaskinen skal vi bruge desinficeret vand, handsker og en stikkontakt. Til kaninburet skal vi bruge varmelampe, spåner, grit, 2 små skåle, vand og kyllingefoder. Forløbet løber fra uge 34-46. Vi henter 10 æg ved en bondemand.
Mål:
At børnene kan formulere en begyndende hypotesedannelse omkring kyllingernes levevilkår og æggets livscyklus. Læringsmiljøet skal give børnene forståelse for hvor kyllingen kommer fra.
Tiltag:
Tiltag:
Vi vil mandag i uge 34 hente æggene. Rugemaskinen er blevet klargjort om fredagen og startet op, så den er klar til at æggene kommer i. Tiden i rugemaskinen kan godt virke lang for børnene, men på dag 6 og 18 lyser vi i æggene, for at se om vi kan se liv. Vi skal også holde øje med om der er vand i vandbeholderen på rugemaskinen, så der bliver tilført fugt. Vi skal være opmærksomme på at kyllingerne omkring dag 19, vil begynde at bevæge sig inde i ægget, hvilket er et tydeligt tegn på liv, og betyder at nu ligger kyllingerne sig klar til udklækning. Vi skal på 20. dagen holde øje med om der prikkes det første hul på ægget og så snakke med børnene om hvad der nu sker de næste par dage. Vi udarbejder en plan, for hvem og hvornår kyllingerne skal fodres. Når kyllingerne er klækket skal de blive i rugemaskinen til de er tørre (dog max 2 døgn), derfor er det vigtigt vi holder øje med hvornår de er blevet tørre. Vi skal nu igang med at køre buret klar, med spåner, kyllingefoder, vand og grus/sand, samt varmelampe. Vi skal de næste uger sørge for at de altid har mad, vand og grus. Vi vil opfordre børnene til at snakke med kyllingerne ofte, så de bliver tamme. Når kyllingerne er store nok til at komme udenfor i en hønsegård lukkes de ud i den, på børnehavens legeplads, så børnene videre kan følge hønsene.
Tegn:
Børnene skal vise empati og respekt over for æggene og kyllingerne. De ti æg skal børnene passe sammen, derved vil vi se at børnene bliver en del af fællesskabet. Børnene skal vise glæde og føle at de er med ved perifer deltagelse.
Evaluering
Vi vil løbende iagttage om børnene interessere sig for forløbet, eller om vi skal justere forløbet undervejs. Vi vil også undervejs snakke med børnene om, hvad de oplever, for at få deres perspektiv på forløbet.
Kilde: Lasse Thomas Edlev(2019): Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 3. udgave, 2. oplag forlag munksgaard.
De bedste hilsner
MANN 4
Tegn:
Børnene skal vise empati og respekt over for æggene og kyllingerne. De ti æg skal børnene passe sammen, derved vil vi se at børnene bliver en del af fællesskabet. Børnene skal vise glæde og føle at de er med ved perifer deltagelse.
Evaluering
Vi vil løbende iagttage om børnene interessere sig for forløbet, eller om vi skal justere forløbet undervejs. Vi vil også undervejs snakke med børnene om, hvad de oplever, for at få deres perspektiv på forløbet.
Kilde: Lasse Thomas Edlev(2019): Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 3. udgave, 2. oplag forlag munksgaard.
De bedste hilsner
MANN 4
Kommentarer
Send en kommentar