Små søde kyllinger
Hej med jer…
Mod alle odds, og noget vi langt fra havde regnet med, er der nu kommet tre små velskabte kyllinger ud af deres æg. Da vi mødte ind på skolen i dag, var to af dem allerede helt tørre, så det gik lynhurtigt i gang med at gøre bur klar. Vi tog de to ud, der var tørre og lagde dem i buret, den sidste fik lige lov at blive i buret et par timer mere og så kom den også ud til de to andre.
Vi lader rugemaskinen stå et par dage endnu for at være sikker på at der ikke kommer noget i de andre æg, men vi tænker det er ret usandsynligt.
Vi er ret overraskede over hvilke æg der er klækket i forhold til hvilke æg der bevægede sig i sidste uge. nr 7,8 og 10 bevægede sig, nr 7 og 10 er klækket og nr 4 som vi ikke har set bevæget sig er også klækket.
Kyllingerne har fået kyllingefoder, vand, grit og bundstrøelse i form af spåner, samt en varmelampe der hænger så der ca er 33 grader midt under den.
De bedste hilsner
MANN 4
Kommentarer
Send en kommentar