Opsamling på planteholdsopgaven
Hej med jer.
Her kommer lige en opsamling på vores planteholds opgave.
Hvad er et frø?
Når en hunblomst bliver bestøvet, så dannes der et plante-kim, som er frøene. Disse hunblomster har frøanlæg, som indeholder æg og når pollen fra en hanblomst lander i hunblomsten, hvilket sker ved hjælp af forskellige insektarter som fx bier, ellers kan det ske med vind, vand og for nogle planter kan spredningen også ske ved at hænge sig i pelsen på dyr. Efter pollen er landet på hunblomsten, begynder et pollenrør at udvikle sig og vokser ned til frøanlægget, som hunblomsten har. Når dette er sket så sker der en befrugtning af ægget i frøanlægget og deraf udvikles et frø.
Planter bruger meget energi på at sætte frø, men det gør den i stand til at sprede nye frø. De frø som bliver spredt er ikke nøjagtige kloner af deres forældre, dette giver de nye blomster mulighed for at udvikle nye egenskaber, som kan være en stor hjælp for artens overlevelse (Farrell, 2016, s. 12-13).
Hvad er en plante
En plante kendetegnes ved at de har grønne blade, stængler og rødder der sidder fast i jorden, de fleste planter laver også blomster og frø. Frøplanter deles op i to grupper som er:
- Nøgenfrøede, dette er nåletræerne som danner kogler hvor der er nøgle frø indeni.
- Dækfrøede er de planter der danner en form for frugtkød som beskyttelse eller en hård kerne.
- Der er også de planter der er formere sig ved hjælp af vindbårne spore i stedet for frø, dette kan være bregner, mosser og padderokker.
De fleste planter danner blomster, det er der en særlig grund til, det er nemlig plantens kønsorgan og den vigtigste del for at kunne blive befrugtet og formere sig. Blomsten består af bægerblade som er de yderste ofte grønne blade som beskytter blomsten i knopstadiet, kronblade som er meget forskellige i farver, former og størrelser. Kronbladenes funktion er at være blikfang for evt. bestøvere. Længere inde er støvbladene, som ofte er tynde tråde med to støvsække placeret i spidserne.
Støvsækkende producere og frigiver pollenkorn, som fungere som transport for plantens hanlige kønsceller. Et pollenkorn indeholder en pollenrørscelle og to sædceller.
Inderst inde i blomsten sidder frugtanlægget, som består af støvfang, som fanger støv, altså pollenkorn som vind eller insekter bringer med sig. De pollenkorn som er fra en plante af samme art vil spire i støvfanget. Pollenrørscellen sender et pollenrør ned gennem griflen, hvor to sædceller glider ned i frugtknuden, hvor frø anlæggene ligger godt beskyttet. I frøanlægget ligger planten ægceller som kræver to sædceller for at kunne udvikles. Den ene sædcelle befrugter ægcellen og danner kimen og den anden smelter sammen med ægcellens polkerner og danner den næringsrige frøhvide som kimen skal leve af når frøet spire. Denne proces kaldes dobbelt befrugtning og forekommer kun i gruppen af dækfrøede planter, nøgenfrøede har ingen frøhvide (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, S. 84-87).
Forskellige dyrkningsforhold
Potter: nogle planter har godt af en forspiring i en potte, det kunne i vores tilfælde fx være mangoen eller vores avocado som først og fremmest står i vand for at forspire og senere i en potte med jord for at gro videre. Klimaet i Danmark egner sig ikke til at disse planter kommer ud fra start.
Drivhuse: nogle planter gror bedst i et drivhus her i Danmark, da vores klima oprindeligt ikke er godt for planten. Dette kunne være fx. tomater, agurk og peberfrugter. Disse planter kræver mere varme og fugt end vi har her i Danmark. Tomater kan dog godt gro i et bed, det vil bare tage længere tid og udbyttet vil måske ikke være lige så stort som i et drivhus.
Højbede/Køkkenhave: mange planter som fx ærter, kartofler, squash o.lig. planter/sår man i bede fra start. Vi lavede et forsøg med ærter i gennemsigtige poser hængt op på væg og i vindue for at se hvad der groede bedst, disse gik til i om plantningen i potter, på trods af at de fik vand, dette gav os et indblik i at ærten har bedst af at blive plantet hvor den skal stå. Ligeledes kan det være svært at dyrke planter i potter der skal ud, da de ikke er vant til UV strålerne fra solen, og derfor vil planten brænde af.
Avocadoens kredsløb
Avocado skal først stå i vand, hvor der skæres en ridse i delen der er ned mod vandet, dette er for at forkorte spireprocessen. Avocadoen skal dækkes ⅔ del med vand. Den skal stå lyst ved stuetemperatur.
Når avocadoen har fået rødder skal den plantes over i en potte med jord. Hvor det er vigtigt at huske at vande den godt. Stenen skal ligge over jorden. Når planten er 15 cm høj skal man knække den af ned til 8 cm for at planten bliver kraftigere.
Planteholdet kan tilgodese alle brugergrupper, da det bare kræver lidt justeringer. Vi har valgt at tage udgangspunkt i børnehavebørn som er de 5-6 årige. I et pædagogisk forløb med at så og plante, vil vi inddrage børnene helt fra start. Vi vil starte med at snakke med børnene om hvad vi skal og formålet med at så og plante, snakke om hvad de i forvejen ved om plantning og om de har køkkenhave derhjemme. I vores snak kan vi begynde at snakke om hvad vi tror der bliver til noget og hvad der sker, her gøres der både brug af de naturvidenskabelige kompetencer om at forudsige, opstille hypoteser, kommunikere og stille spørgsmål. Vi vil læse en bog der omhandler det at plante, passe køkkenhave og bruge afgrøderne bagefter. Her gør vi brug af både katalog viden, da vi vil bruge de korrekte termer, men samtidig også dialogisk viden i forhold til at vi har en dialog omkring det at have planter. Derefter vil vi i fællesskab finde ud af hvad vi skal plante/så, hvad kan børnene godt lide og hvad er godt at så/plante i forhold til at kunne bruge det til noget i forhold til konceptet fra jord til bord. Undervejs i hele spire/gro forløbet, vil børnene være med i det hele, vanding, lugning og pasning, undersøgelse og observationer af planterne, sådan at de via den kropslige og analoge vidensform, lære hvordan de passer en plante og køkkenhave. Her gør vi også brug af de naturvidenskabelige kompetencer når vi observere og undersøger undervejs i processen for at se om det sker det vi har forudset. Endvidere bruger vi redskaber i hele processen. Til sidst når vores udbytte er kommet vil vi lave mad sammen med børnene af de forskellige grønsager. Hvis vi skulle udfolde de naturvidenskabelige kompetencer yderligere ved at eksperimentere og konstruere kunne vi lave forskellige forsøg med forskellige planter, vi lavede fx. et forsøg med ærter i poser med vat for at se om de groede bedst i lys eller skygge.
Vi vil som pædagoger indkøbe nogle frøposer så børnene også visuelt kan se hvad det bliver til, derudover vil vi opfordre forældre til at give børnene nogle frø med som de i forvejen har derhjemme, hvilket kunne ophøje børnenes interesse for forløbet fordi det er frø de selv har haft med.
Ifølge dagtilbudsloven og de styrkede pædagogiske læreplaner vil man styrke den naturvidenskabelige interesse for børn op gennem opvæksten og derfor er der fokus på hvordan man tidligt kan vække børns interesse og motivation for det naturvidenskabelige.
Overordnet findes der tre forskellige som man kan arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science på. Der er udelivs tilgangen hvor de prioritere at børnene er ude i naturen forskellige steder og har faciliteter som kan bruges til aktiviteter inden for læreplanstemaet. Natur tilgangen er hvor vi arbejder med det levende liv både ude og inde, som fx. at indsamle planter, udforske insekter og arbejde med spiring af frø. Så er der science tilgangen hvor man arbejder med forsøg med at måle og veje eller eksperimentere. vi har valgt i vores aktivitet at arbejde med natur tilgangen. udelivs tilgangen er den overordnede tilgang fordi udelivet fungere som rum og her ville der så kunne arbejdes med de to andre tilgange. natur og science tilgangen ville sagtens kunne kombineres (Eva 2015).
De bedste hilsner
Støvsækkende producere og frigiver pollenkorn, som fungere som transport for plantens hanlige kønsceller. Et pollenkorn indeholder en pollenrørscelle og to sædceller.
Inderst inde i blomsten sidder frugtanlægget, som består af støvfang, som fanger støv, altså pollenkorn som vind eller insekter bringer med sig. De pollenkorn som er fra en plante af samme art vil spire i støvfanget. Pollenrørscellen sender et pollenrør ned gennem griflen, hvor to sædceller glider ned i frugtknuden, hvor frø anlæggene ligger godt beskyttet. I frøanlægget ligger planten ægceller som kræver to sædceller for at kunne udvikles. Den ene sædcelle befrugter ægcellen og danner kimen og den anden smelter sammen med ægcellens polkerner og danner den næringsrige frøhvide som kimen skal leve af når frøet spire. Denne proces kaldes dobbelt befrugtning og forekommer kun i gruppen af dækfrøede planter, nøgenfrøede har ingen frøhvide (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, S. 84-87).
Forskellige dyrkningsforhold
Potter: nogle planter har godt af en forspiring i en potte, det kunne i vores tilfælde fx være mangoen eller vores avocado som først og fremmest står i vand for at forspire og senere i en potte med jord for at gro videre. Klimaet i Danmark egner sig ikke til at disse planter kommer ud fra start.
Drivhuse: nogle planter gror bedst i et drivhus her i Danmark, da vores klima oprindeligt ikke er godt for planten. Dette kunne være fx. tomater, agurk og peberfrugter. Disse planter kræver mere varme og fugt end vi har her i Danmark. Tomater kan dog godt gro i et bed, det vil bare tage længere tid og udbyttet vil måske ikke være lige så stort som i et drivhus.
Højbede/Køkkenhave: mange planter som fx ærter, kartofler, squash o.lig. planter/sår man i bede fra start. Vi lavede et forsøg med ærter i gennemsigtige poser hængt op på væg og i vindue for at se hvad der groede bedst, disse gik til i om plantningen i potter, på trods af at de fik vand, dette gav os et indblik i at ærten har bedst af at blive plantet hvor den skal stå. Ligeledes kan det være svært at dyrke planter i potter der skal ud, da de ikke er vant til UV strålerne fra solen, og derfor vil planten brænde af.
Avocadoens kredsløb
Avocado skal først stå i vand, hvor der skæres en ridse i delen der er ned mod vandet, dette er for at forkorte spireprocessen. Avocadoen skal dækkes ⅔ del med vand. Den skal stå lyst ved stuetemperatur.
Når avocadoen har fået rødder skal den plantes over i en potte med jord. Hvor det er vigtigt at huske at vande den godt. Stenen skal ligge over jorden. Når planten er 15 cm høj skal man knække den af ned til 8 cm for at planten bliver kraftigere.
Planteholdet kan tilgodese alle brugergrupper, da det bare kræver lidt justeringer. Vi har valgt at tage udgangspunkt i børnehavebørn som er de 5-6 årige. I et pædagogisk forløb med at så og plante, vil vi inddrage børnene helt fra start. Vi vil starte med at snakke med børnene om hvad vi skal og formålet med at så og plante, snakke om hvad de i forvejen ved om plantning og om de har køkkenhave derhjemme. I vores snak kan vi begynde at snakke om hvad vi tror der bliver til noget og hvad der sker, her gøres der både brug af de naturvidenskabelige kompetencer om at forudsige, opstille hypoteser, kommunikere og stille spørgsmål. Vi vil læse en bog der omhandler det at plante, passe køkkenhave og bruge afgrøderne bagefter. Her gør vi brug af både katalog viden, da vi vil bruge de korrekte termer, men samtidig også dialogisk viden i forhold til at vi har en dialog omkring det at have planter. Derefter vil vi i fællesskab finde ud af hvad vi skal plante/så, hvad kan børnene godt lide og hvad er godt at så/plante i forhold til at kunne bruge det til noget i forhold til konceptet fra jord til bord. Undervejs i hele spire/gro forløbet, vil børnene være med i det hele, vanding, lugning og pasning, undersøgelse og observationer af planterne, sådan at de via den kropslige og analoge vidensform, lære hvordan de passer en plante og køkkenhave. Her gør vi også brug af de naturvidenskabelige kompetencer når vi observere og undersøger undervejs i processen for at se om det sker det vi har forudset. Endvidere bruger vi redskaber i hele processen. Til sidst når vores udbytte er kommet vil vi lave mad sammen med børnene af de forskellige grønsager. Hvis vi skulle udfolde de naturvidenskabelige kompetencer yderligere ved at eksperimentere og konstruere kunne vi lave forskellige forsøg med forskellige planter, vi lavede fx. et forsøg med ærter i poser med vat for at se om de groede bedst i lys eller skygge.
Vi vil som pædagoger indkøbe nogle frøposer så børnene også visuelt kan se hvad det bliver til, derudover vil vi opfordre forældre til at give børnene nogle frø med som de i forvejen har derhjemme, hvilket kunne ophøje børnenes interesse for forløbet fordi det er frø de selv har haft med.
Ifølge dagtilbudsloven og de styrkede pædagogiske læreplaner vil man styrke den naturvidenskabelige interesse for børn op gennem opvæksten og derfor er der fokus på hvordan man tidligt kan vække børns interesse og motivation for det naturvidenskabelige.
Overordnet findes der tre forskellige som man kan arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science på. Der er udelivs tilgangen hvor de prioritere at børnene er ude i naturen forskellige steder og har faciliteter som kan bruges til aktiviteter inden for læreplanstemaet. Natur tilgangen er hvor vi arbejder med det levende liv både ude og inde, som fx. at indsamle planter, udforske insekter og arbejde med spiring af frø. Så er der science tilgangen hvor man arbejder med forsøg med at måle og veje eller eksperimentere. vi har valgt i vores aktivitet at arbejde med natur tilgangen. udelivs tilgangen er den overordnede tilgang fordi udelivet fungere som rum og her ville der så kunne arbejdes med de to andre tilgange. natur og science tilgangen ville sagtens kunne kombineres (Eva 2015).
De bedste hilsner
MANN4.
Litteratur
Ejbye-Ernst, N., & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv- Uderummet i pædagogisk praksis (1. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke.
https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/natur-naturfaenomener-dagtilbud.
Kommentarer
Send en kommentar