Hej med jer
Så er vi tilbage efter sommerferien. I dag har vi haft vildt dag, hvor vi har undersøgt, flået og tilberedt fasan.
Vi startede med at snakke om fasanens ydre, hvad kunne vi se på fasanen, bla. farver, fjer, næb og forskelle på han og hun fasan.
Hanfasan Hunfasan
Bagefter skulle vi flå fasanen. Her skulle vi starte med at brække benene, så vi kunne skære dem af. Bagefter skulle vi fjerne vingerne, dette skete på samme måde som benene. Vingerne skulle skæres af så tæt på brystet som muligt. Det sidste der skulle af inden flåningen, var hovedet, dette skulle også skæres af så langt nede ved brystet som muligt. Nu skulle vi igang med at flå fjerene af fasanen. Får at få kunne flå fjerene af, vendte vi fasanen om på ryggen, hvor vi bagefter skar et lille hul i skindet, for at kunne få fat. Det var nemt at flå fjerene af.
Efter vi havde fået vasket kødet af for fjer, skulle vi tilberede det. Vi havde to bryst stykker og to lår. Vi fik udleveret opskrifter, som i kan se her:
Det var nemt at tilberede og smagte rigtig godt. Til kødet fik vi kartoffel/selleri mos.
Vi tænker at det ville være spændende at tage projektet med ud i daginstitutionerne. Børnene vil kunne være med i hele processen og vi kan vække deres nysgerrighed. i Drabets didaktik af Lasse Thomas Edlev, er der skrevet de 4 trin i en anerkendende formidling:
Under de fire punkter for anerkendende formidling kan man ved partering af fasanen inddrage følgende:
1. At barnet bliver præsenteret for fasanen inden man går i gang med at flå og parterer fasanen og at barnet får stillet spørgsmål og får forklaret hvad der skal ske. At barnet er klar til at deltage i processen og kan deltage i eget tempo (perifere deltagelse). Men også hvilke forventninger der er til deltagelsen i processen.
2. At man løbende i processen med fasanen er i en anerkendende dialog med barnet omkring, det man ser og opdager i en fælles iagttagelse omkring farver, former, lugt, anatomi osv. Her kan barnets egne erfaringer og egen krop inddrages i dialogen omkring fasanen.
3. Det er i processen omkring fasanen er det vigtigt at pædagogen selv er så fortrolig med opgaven omkring hvad der skal ske, at de se hvordan barnet reagerer. At barnet i processen, har tid til at mærke efter og får sat ord på processen. Man kan i forløbet som pædagog, ved at udvise ro, tryghed og anerkendelse for barnets følelser, få vendt en frygt for processen, til at barnet bliver nysgerrig og deltagende.
4. Her kan man fokusere på barnets aktuelle behov, parathed og potentielle handlemuligheder i processen omkring fasanen. Børnene kan have forskellige opgaver som de har lyst til at deltage i f.eks. skære i kødet, flå fasanen osv., så alle børn kan involveres på et passende niveau og får følelsen at kunne mestre situationen i eget tempo og kompetencer.
Nu er vi brugte for i dag, vi ses en anden dag.
Så er vi tilbage efter sommerferien. I dag har vi haft vildt dag, hvor vi har undersøgt, flået og tilberedt fasan.
Vi startede med at snakke om fasanens ydre, hvad kunne vi se på fasanen, bla. farver, fjer, næb og forskelle på han og hun fasan.
Hanfasan Hunfasan
Bagefter skulle vi flå fasanen. Her skulle vi starte med at brække benene, så vi kunne skære dem af. Bagefter skulle vi fjerne vingerne, dette skete på samme måde som benene. Vingerne skulle skæres af så tæt på brystet som muligt. Det sidste der skulle af inden flåningen, var hovedet, dette skulle også skæres af så langt nede ved brystet som muligt. Nu skulle vi igang med at flå fjerene af fasanen. Får at få kunne flå fjerene af, vendte vi fasanen om på ryggen, hvor vi bagefter skar et lille hul i skindet, for at kunne få fat. Det var nemt at flå fjerene af.
Efter vi havde fået vasket kødet af for fjer, skulle vi tilberede det. Vi havde to bryst stykker og to lår. Vi fik udleveret opskrifter, som i kan se her:
Det var nemt at tilberede og smagte rigtig godt. Til kødet fik vi kartoffel/selleri mos.
Vi tænker at det ville være spændende at tage projektet med ud i daginstitutionerne. Børnene vil kunne være med i hele processen og vi kan vække deres nysgerrighed. i Drabets didaktik af Lasse Thomas Edlev, er der skrevet de 4 trin i en anerkendende formidling:
Under de fire punkter for anerkendende formidling kan man ved partering af fasanen inddrage følgende:
1. At barnet bliver præsenteret for fasanen inden man går i gang med at flå og parterer fasanen og at barnet får stillet spørgsmål og får forklaret hvad der skal ske. At barnet er klar til at deltage i processen og kan deltage i eget tempo (perifere deltagelse). Men også hvilke forventninger der er til deltagelsen i processen.
2. At man løbende i processen med fasanen er i en anerkendende dialog med barnet omkring, det man ser og opdager i en fælles iagttagelse omkring farver, former, lugt, anatomi osv. Her kan barnets egne erfaringer og egen krop inddrages i dialogen omkring fasanen.
3. Det er i processen omkring fasanen er det vigtigt at pædagogen selv er så fortrolig med opgaven omkring hvad der skal ske, at de se hvordan barnet reagerer. At barnet i processen, har tid til at mærke efter og får sat ord på processen. Man kan i forløbet som pædagog, ved at udvise ro, tryghed og anerkendelse for barnets følelser, få vendt en frygt for processen, til at barnet bliver nysgerrig og deltagende.
4. Her kan man fokusere på barnets aktuelle behov, parathed og potentielle handlemuligheder i processen omkring fasanen. Børnene kan have forskellige opgaver som de har lyst til at deltage i f.eks. skære i kødet, flå fasanen osv., så alle børn kan involveres på et passende niveau og får følelsen at kunne mestre situationen i eget tempo og kompetencer.
Nu er vi brugte for i dag, vi ses en anden dag.
De bedste hilsner
MANN 4
Kommentarer
Send en kommentar