Plantehold uge 5
Hej med jer
Så har vi været en tur ude og inde for at se på vores planter. Der er sket en stor udvikling i både urtepotter og højbede. Dog er der ikke kommet ærter fra pose op og persilleroden har det svært, her er der kun kommet tre styk. Vi har plantet vores tomatplanter ud, sammen med peberfrugt ud i højbedene. Derudover har vi plantet en tomatplante i en spand.
Vi har i dag høstet 3 squash og 4 stribet rødbeder.
Så har vi været en tur ude og inde for at se på vores planter. Der er sket en stor udvikling i både urtepotter og højbede. Dog er der ikke kommet ærter fra pose op og persilleroden har det svært, her er der kun kommet tre styk. Vi har plantet vores tomatplanter ud, sammen med peberfrugt ud i højbedene. Derudover har vi plantet en tomatplante i en spand.
Vi har i dag høstet 3 squash og 4 stribet rødbeder.
Avocado stenene har vi plantet ud i potter da de var begyndt at spire/gro, de er plantet med stenen i jorden. Når planten er 40-50 cm høj, kan vi vælge at nippe de øverste blade af planten, så den vokser i bredden.
Vores forsøg med ærter, er ikke lykkes. Der kom en lille ært på den ene, men den blev ikke til det store og senere visnede de alle.
Vores mango sten er og begyndt at spire/gro, den havde til at starte med en pose over sig, da den så begyndte at gro, blev posen taget af og mangoen sat op i vinduet, så den kunne få sollys.
Vores kiwi, kastanjer, ahorn er der ikke sket noget med.
Vi har i dag brugt en halv squash og to stribede rødbeder til at lave rodfrugter i ovnen. I næste uge vil vi kokkerere i køkkenet. Vi vil bruge vores squash til vores K4 opgave. Dette kunne vi også gøre sammen med børnene i institutionen. Vi kan gøre brug af Basil Bernsteins teori om de tre læringsrum, hvor børnene kan høste grøntsagerne, vi kan hjælpe dem med at skære og snitte grøntsagerne. Børnene kan også være med til at lægge grøntsagerne på bradepanden, hvor vi så kan putte det i ovnen.
Børnene lærer gennem “learning by doing”, da de er med i hele processen, fra frø til mad. Samspillet mellem miljøet og barnet er afgørende for barnets erfaringsdannelse. Deweys erfaringsbegreb er ikke kun kognitivt, men også kropsligt, emotionelt og moralske erfaringer. Dewey mener at erfaring er en dobbelt proces, hvor processen går fra omgivelserne til barnet og omvendt. Derved lære børnene i processen også af det vi pædagoger gør.
Kilde:
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D., 2015, Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
De bedste hilsner
MANN 4
Vores forsøg med ærter, er ikke lykkes. Der kom en lille ært på den ene, men den blev ikke til det store og senere visnede de alle.
Vores mango sten er og begyndt at spire/gro, den havde til at starte med en pose over sig, da den så begyndte at gro, blev posen taget af og mangoen sat op i vinduet, så den kunne få sollys.
Vores kiwi, kastanjer, ahorn er der ikke sket noget med.
Vi har i dag brugt en halv squash og to stribede rødbeder til at lave rodfrugter i ovnen. I næste uge vil vi kokkerere i køkkenet. Vi vil bruge vores squash til vores K4 opgave. Dette kunne vi også gøre sammen med børnene i institutionen. Vi kan gøre brug af Basil Bernsteins teori om de tre læringsrum, hvor børnene kan høste grøntsagerne, vi kan hjælpe dem med at skære og snitte grøntsagerne. Børnene kan også være med til at lægge grøntsagerne på bradepanden, hvor vi så kan putte det i ovnen.
Børnene lærer gennem “learning by doing”, da de er med i hele processen, fra frø til mad. Samspillet mellem miljøet og barnet er afgørende for barnets erfaringsdannelse. Deweys erfaringsbegreb er ikke kun kognitivt, men også kropsligt, emotionelt og moralske erfaringer. Dewey mener at erfaring er en dobbelt proces, hvor processen går fra omgivelserne til barnet og omvendt. Derved lære børnene i processen også af det vi pædagoger gør.
Kilde:
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D., 2015, Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
De bedste hilsner
MANN 4
Kommentarer
Send en kommentar