Naturfestival
Hej med jer
Vi skal den 30. september fra kl. 9-13 til UC Syd I Haderslev. Her skal vi være sammen med børn fra 4. - 6. klasse fra Aabenraa og Haderslev kommune. Vi skal i den forbindelse lave et værksted, hvor vi får besøg af børnene løbende igennem hele dagen.
Vi har udfyldt og indsendt vores værkstedstilmelding til UC Syd:
Titel: Klisterfister.
Emne: Du skal lave din egen slim. Hvordan tror du, at du gør det?
Mål for elevernes udbytte: At børnene får opstillet hypoteser, forudsiger, undersøger og drager konklusioner.
Arbejdsform: Hands- on aktivitet.
Tidsramme: 15 min
Lokation: Ude, 5 borde, pavillon.
Lærerens rolle: deltagende og med undersøgende med børnene.
Ideer, litteratur og links til videre arbejde med emnet:
https://universe.dk/da/sjov-videnskab/gr%C3%B8nt-slim
Vi vil med vores aktivitet lave et legende og sanseligt forsøg, hvor børnene kan opstille en hypotese omkring hvad der sker i processen, når vi fremstiller slim, og hvad sker der når der tilsættes varmt vand. Børnene kan i forsøget kommunikere om, hvad der sker og vi kan bidrage med fakta viden omkring den kemiske proces. Vi vil illustrere den kemiske proces der sker ved varmepåvirkningen visuelt, ved at lave molekyle modellerne ud af plastikkugler, hvor børnene kan se hvad der sker i processen.
Vi skal selv sørge for at medbringe:
2 vanddunke
2 trangia
2 ltr fryseposer
kartoffelmel
piskeris
Frugtfarve
Glas
Vi skal bruge følgende til slim
Koldt vand, kogende vand, piskeris, glas, trangia, kartoffelmel og frugtfarve.
Forsøg med slim:
Put 3 spiseskefulde kartoffelmel op i en skål. Tilsæt ca. 100 ml. koldt vand og pisk det sammen. Tilsæt nu ca. 5 dråber grøn frugtfarve eller mere.
Få hjælp med at hælde det kogende vand langsomt i skålen imens du pisker. Fortsæt til du får en tyk og slimet konsistens.
Det er meget vigtigt, at det grønne slim nu får tid til at køle ned, inden du begynder at lege med det.
Teori:
Kartoffelmel som er hentet fra kartofler, indeholder stivelse i partikelform. Ved at udsætte disse partikler for vand og varme får det dem til at hæve og til sidste briste. Dette sker fordi de hydrogene bindinger som holder stivelsesmolekyler sammen brydes. Herefter vil de frigivne stivelsesmolekyler begynde at danne nye bindinger med hinanden. Det giver en frygtelig rodet struktur ”alle binder til alle” og fører til dannelsen af varm slim.
Vi glæder os rigtig meget til at vi skal afprøve vores forsøg i praksis med børnene.
De bedste hilsner
MANN 4
Det bliver spændende - super med modellerne af molekylerne :-)
SvarSlet