Plantehold uge 4

Hej med jer

Så er vi i gang med fjerde uge af vores plantehold. Den sidste uge er der sket meget. Vi har til vores store overraskelse set at vores tomatskive og tomat frø nu spirer, vi havde ellers den hypotese at de ikke ville spire, da de var begyndt at mugne, som er en del af deres nedbrydningsproces. Men den spirer da det kun er frugtkødet der mugner og ikke kernen, hvor spiringen sker. Her kan det være en særlig overraskelse, som f.eks. det at en rådden tomatskive stadig kan spire, være overraskende både for voksne og børn. Disse særlige overraskelser og indtryk kan for børnene i processen være betydningsfulde og her være med til at skabe en erfaring. Det er med til at gøre den almindelige katalog viden mere interessant og meningsfuld for børnene og gøre det nemmere for børnene i læreprocessen. Her er vi med til at udvide børnenes omverdensforståelse, hvor de fortolker det de ser og er optaget af, og vi igennem kommunikation og iagttagelse, introducerer børnene på nye synsvinkler og begreber på den proces som sker i spiringen.
Ellers er der ikke sket det store i vores urtepotter siden sidst.

   

I sidste uge plantede vi ærterne fra poserne om i urtepotter. Her er der sket meget og planterne gror.
Avokadoerne spirer begge to. Den ene er sprækket meget og spirer inde i sprækken, hvor den anden spirer ud nede fra og spirer ned i vandet.
I spandene sker der en fin udvikling og der er gang i alle tre spande. Dog er vi ikke sikre på om det er valmuerne der spirer eller om det er ukrudt.
I vores højbede er der kommet persillerod op siden sidste uge.

   


   

 

I vores didaktiske forløb vil vi være meget visuelle. Vi vil printe et billede af en plante, hvor børnene kan se udviklingen fra frø til plante. Dette vil vi gøre for at have fokus på de planter som ikke er kommet op af jorden endnu, så børnene kan se at der stadig sker noget under jorden uden at vi kan se det.

   


Vi er spændte på hvor langt vores plantehold er når vi kommer tilbage efter sommerferien.

De bedste hilsner
MANN4






















Kommentarer

  1. Fint med en opdatering fra jeres plantehold - det har sikkert være godt med et par regnvejrsdage :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Udviklingsprojekt opgave 1

Kanotur i Haderslevdam

Gram lergrav