Fra hav til mave
Hej med jer
Det her er vores første blogindlæg. Vores første dag til valgfag, skulle vi have om bålteknikker.
Dagen startede med at vi fik udleveret 5 fisk, som vi skulle arbejde med fra hav til mave.
Vi startede med at se på fisken, hvilken farve, størrelse, gælder og finner. Bagefter klippede vi fisken op, her var det vigtigt at bruge den buede side på saksen inde i fisken. Når vi klipper fisken op, er det vigtigt at starte med at klippe fra gatten og helt op til hovedet. Derefter studerede vi indvoldene. Efter dette vaskede vi grundigt fiskene i rindende koldt vand, så de var klar til tilberedning.Bålteknikker
Bålkomfur
Bålkomfuret er nemt at tænde op i. Et lille fif er at holde underlaget vådt, på grund af nedfaldene gløder. Der er en koncentreret varme i komfuret, som gør det nemt at tilberede maden ved høj varme. På bålkomfuret lavede vi brandnældesuppe, her puttede vi kartofler, jordskokker, porrer, løg, hvidløg, brandenælder, bouillon, salt, peber og laurbærblade. Suppen simrede i over en time, først kom kartoflerne i og derefter de andre grøntsager.
Tilberedning i saltdej (uden salt)
Dejen er lavet af mel og vand. Der skal ikke salt i dejen, da den kan give for meget smag til fisken, det er bedre at salte fisken mindst en time før tilberedningen. Det bedste vil være at ligge fisken i 10% saltlage aftenen inden. Når gløderne er gode deles de ud i bålet og dejen er lægges direkte på. Man skal huske at vende dejen en gang imellem.
Røgovn
Bålet tændes i den lille kasse i bunden. Den kan skubbes ud og ind efter hvor meget varme der skal være i bålet. I låget er der en lille pind, som man kan kigge på, for at se om der er får meget varme på. når der ryges skal den lille pind være halvt nede. For at få mindre varme i ovnen, tager man den lille kasse ud og lukker lidt op for låget. Når fisken har været i ovnen i 20 minutter skal der lægges bøgesmuld i bunden, her er det vigtigt at man tager kassen ud og fiskene op inden man strøger smuldet ned i ovnen. Da dette kan give ild i bålet og i fisken. Jo længere tid fisken får, jo bedre bliver den. Det er vigtigt at der kun er gløder i bunden, når der er smuld i ovnen.
Kasper røghat
Processen her er nem. De to beholdere skal fyldes med sprit, dette tændes. Herefter lægges bradepanden oven på, hvorpå man lægger en plade med smuldet på, herpå lægges en rist, hvor fiskene lægges på. Til sidst kommes låget på.
Der skal være en lille smule gløder under gryden og mange oven på låget. Vi bagte boller i ovnen, de fik ca. 15 min. Det var nemt at varmen, der bliver løbende skiftet gløder ud, med gløder fra bålet ved siden af. Derudover blev der bagt frugttærter.
Hejsa - super I er kommet i gang med at blogge :-) God dokumentation fra bålhyttedagen - det bliver spændende at følge med!
SvarSlet