Hovedet i havet



Hej med jer.


Igår var vi ved vandet ved Naldtang strand, hvor vi skulle finde dyr og planter vi kunne spise. vi fangede rejer, krabber og snegle med strygenet. Rejerne kogte og pillede vi i hver studiegruppe, vi var ret overraskede over hvor meget skind der var tilbage i forhold til hvor lidt den spiselige del fyldte.


                                                   

Krabberne var lidt svære at fange, de var meget hurtige, men det lykkedes at få lidt krabber fanget. Krabberne skulle bruges til krabbesuppe. De blev også kort kogt, derefter blev de skåret midt over, hvor de så derefter skulle i vand og simre sammen med indmaden fra tomater, løg og hvidløg. Derefter blev vandet siet fra og brugt til at lave suppen. Der blev tilføjet tomater uden indmad, peberfrugt, fløde og krydderier og så fik det ellers lov til at stå og simre lidt tid. Suppen smagte dejligt.

                                                                                                     




Derudover fandt vi søstjerner og små fladfisk, dem spiste vi dog ikke, de blev sat ud igen. Der var rigtig mange vandmænd og brændmænd i vandet. Der var nogle enkelte der vågede sig ud i at smage snegle.






Vi fandt også nogle planter vi skar ud til salat. Vi fandt hybenrosenblade, smørblomster, og forskellige spiselige planter fra stranden. der blev lavet en honning/soya dressing til. Vi ret hurtigt enige om at salaten fint kunne gå som ren overlevelse, men det var nok aldrig en man vænnede sig til.

                                                





Der var en tysk skoleklasse fra husum, der var på lejrskole dernede, de var ude i vandet med svuppere for at grave efter sandorme de kunne bruge til madding når de senere skulle ud og fiske. De fangede også rejer med strygenet og havde også fundet en kæmpe musling. Vi snakkede om at det var tydeligt at størstedelen af pædagogerne var mænd, da børnene fik lov til mange ting og der ikke var samme opsyn som hvis det havde været kvindelige pædagoger.




Til sidst lavede vi også tang chips, en portion med allround krydderi og en portion med lakrids pulver. det blev stegt på en pande over trangia. Der var ikke rigtig nogle der syntes de smagte særlig godt. 





De bedste sommerferie hilsner
MANN4


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Udviklingsprojekt opgave 1

Kanotur i Haderslevdam

Gram lergrav