Ude-festival
Hej med jer
Så er vi igang med planlægningen af ude-festivalen med børn fra Fjordskolen. Til ude festivalen skal vi afprøve to aktiviteter med børnene. Den ene skal være omkring vores dyrehold og den anden må vi selv bestemme.
Værksted 1
Fra æg til kylling
Hvis der stadig er nogle æg der ikke er klækket endnu, skal vi med et specielt lys kigge ind i ægget for at se om der er en kylling derinde.
Hvis alle æg er klækket ud vil visualisere det i form af et billede.
Herefter vil vi kigge på kyllingerne der er kommet ud af æggene.
Til sidst kan børnene tegne en tegning af kyllingen ved hjælp af en skabelon. Hvis børnene er udfordret ved at tegne kyllingen, hjælper vi børnene ved at tage udgangspunkt i Bernsteins teori om de tre læringsrum.
Vidensformer
Katalog viden
Kropslig viden
Dialogiske viden
Vi bruger vidensformerne i denne aktivitet for at sikre os at børnene får den bedste mulighed for læring, da vi sikre os at læringen kommer ind på flere måder. Vi bruger katalog viden, da vi bruger fagord om æggene/kyllingerne og de redskaber vi bruger, dette gør vi for at børnene får en basisviden omkring aktiviteten. Børnene er en aktive i aktiviteten, når de skal kigge ind i æggene med lys og hvis vi er heldige at der er kyllinger, kan de holde dem og mærke dem, herved bruger de deres kropslige viden. Vi styrker børnenes dialogiske viden når vi snakker om vores iagttagelser og erfaringer omkring æg/kyllinger.
Aktiviteten vil foregå under halvtaget uden for natur og udeliv lokalet.
Så er vi igang med planlægningen af ude-festivalen med børn fra Fjordskolen. Til ude festivalen skal vi afprøve to aktiviteter med børnene. Den ene skal være omkring vores dyrehold og den anden må vi selv bestemme.
Værksted 1
Fra æg til kylling
Hvis der stadig er nogle æg der ikke er klækket endnu, skal vi med et specielt lys kigge ind i ægget for at se om der er en kylling derinde.
Hvis alle æg er klækket ud vil visualisere det i form af et billede.
Herefter vil vi kigge på kyllingerne der er kommet ud af æggene.
Til sidst kan børnene tegne en tegning af kyllingen ved hjælp af en skabelon. Hvis børnene er udfordret ved at tegne kyllingen, hjælper vi børnene ved at tage udgangspunkt i Bernsteins teori om de tre læringsrum.
Vidensformer
Katalog viden
Kropslig viden
Dialogiske viden
Vi bruger vidensformerne i denne aktivitet for at sikre os at børnene får den bedste mulighed for læring, da vi sikre os at læringen kommer ind på flere måder. Vi bruger katalog viden, da vi bruger fagord om æggene/kyllingerne og de redskaber vi bruger, dette gør vi for at børnene får en basisviden omkring aktiviteten. Børnene er en aktive i aktiviteten, når de skal kigge ind i æggene med lys og hvis vi er heldige at der er kyllinger, kan de holde dem og mærke dem, herved bruger de deres kropslige viden. Vi styrker børnenes dialogiske viden når vi snakker om vores iagttagelser og erfaringer omkring æg/kyllinger.
Aktiviteten vil foregå under halvtaget uden for natur og udeliv lokalet.
Billederne er af ægget inden i og fra æg til kylling:
Værksted 2
Udforsk bækkens dyreliv
I denne aktivitet går vi en tur ned til bækken for at se hvad der er af dyreliv både i og rundt om bækken. Vi vil ud fra krible krables bestemmelsesnøgle kigge på hvordan dyret ser ud. Vi har lavet lidt om på modellen, sådan at vi kun har en kategori på en side, for at gøre det mere overskueligt for børnene. Vi gør i denne aktivitet brug af de naturvidenskabelige kompetencer.
Naturvidenskabelige kompetencer
Observere/undersøge
Hvilke dyr lever i bækken?
Hvordan ser de ud?
Hvor lever de? i bækken eller på land?
Kommunikere
gøre brug af div fagsprog
Bruge udstyr/redskaber
net af forskellige slags
bakker
Udforsk bækkens dyreliv
I denne aktivitet går vi en tur ned til bækken for at se hvad der er af dyreliv både i og rundt om bækken. Vi vil ud fra krible krables bestemmelsesnøgle kigge på hvordan dyret ser ud. Vi har lavet lidt om på modellen, sådan at vi kun har en kategori på en side, for at gøre det mere overskueligt for børnene. Vi gør i denne aktivitet brug af de naturvidenskabelige kompetencer.
Naturvidenskabelige kompetencer
Observere/undersøge
Hvilke dyr lever i bækken?
Hvordan ser de ud?
Hvor lever de? i bækken eller på land?
Kommunikere
gøre brug af div fagsprog
Bruge udstyr/redskaber
net af forskellige slags
bakker
lups
krible krable forskel/ligheder
spand
Vi gør brug af de naturvidenskabelige kompetencer, for at styrke børnenes begrebs viden. Vi bruger disse kompetencer, da forskning viser at aktive børn lærer bedst i forhold til passive børn (Konsensusrapport 2011, kapitel 2011). Den nyeste hjerneforskning viser at krop, sanser og bevægelse den har stor betydning for børns udvikling og den understreger at det er vigtigt at vi som pædagoger er rollemodeller og giver plads for denne form for læring (Eva, 2021). Via de naturvidenskabelige kompetencer giver vi plads til at børnene lærer med kroppen.
Kjeld Fredens har udtalt følgende:
“Tidligere har man troet, at man kunne træne hjernen med alle mulige små fiduser. Men det rykker ikke, hvis kroppen sidder stille. Formålet med hjernen er, at vi fungerer godt i en hverdag. Og her skal krop, hjerne og omgivelser ses som en uadskillelig helhed” (Eva, 2019).
Med denne forskning i baghovedet vil vi guide alle børnene til at være fysisk med i aktiviteterne, på baggrund af deres forudsætninger.
Igennem hele dagen vil vi møde børnene med en anerkendende tilgang. Vi glæder os til at møde børnene, se hvor forskellige de er og arbejde med dem ud fra deres kompetencer. Vi synes det har været en spændende, men reflekterende dag, hvor vi nøje har overvejet hvor meget børnene kan og hvor meget vi kan udfordre dem. På baggrund af den viden Mette gav os i går, har vi haft meget fokus på sværhedsgraden i vores aktiviteter.
De bedste hilsner
MANN4
krible krable forskel/ligheder
spand
Vi gør brug af de naturvidenskabelige kompetencer, for at styrke børnenes begrebs viden. Vi bruger disse kompetencer, da forskning viser at aktive børn lærer bedst i forhold til passive børn (Konsensusrapport 2011, kapitel 2011). Den nyeste hjerneforskning viser at krop, sanser og bevægelse den har stor betydning for børns udvikling og den understreger at det er vigtigt at vi som pædagoger er rollemodeller og giver plads for denne form for læring (Eva, 2021). Via de naturvidenskabelige kompetencer giver vi plads til at børnene lærer med kroppen.
Kjeld Fredens har udtalt følgende:
“Tidligere har man troet, at man kunne træne hjernen med alle mulige små fiduser. Men det rykker ikke, hvis kroppen sidder stille. Formålet med hjernen er, at vi fungerer godt i en hverdag. Og her skal krop, hjerne og omgivelser ses som en uadskillelig helhed” (Eva, 2019).
Med denne forskning i baghovedet vil vi guide alle børnene til at være fysisk med i aktiviteterne, på baggrund af deres forudsætninger.
Igennem hele dagen vil vi møde børnene med en anerkendende tilgang. Vi glæder os til at møde børnene, se hvor forskellige de er og arbejde med dem ud fra deres kompetencer. Vi synes det har været en spændende, men reflekterende dag, hvor vi nøje har overvejet hvor meget børnene kan og hvor meget vi kan udfordre dem. På baggrund af den viden Mette gav os i går, har vi haft meget fokus på sværhedsgraden i vores aktiviteter.
De bedste hilsner
MANN4
Fint, at I har taget hul på forberedelse - spændende med inddragelse af vidensformerne. Når I kommer længere i planlægningen, kan I måske koble videnformerne med konkrete aktiviteter?
SvarSlet