Biotop aktiviteter
Hej med jer
Dagen står på biotop fremlæggelser, hvor vi sammen med vores Natur & Udeliv holdet skal ud og udføre en aktivitet, som er tiltænkt at være til vores målgruppe som er børnehavebørn. Gennem en SMTTE model har vi udarbejdet to aktiviteter, som skal kunne foregå på vores aktivitet og her har vi udvalgt en af aktiviteter, som vi alle skulle ud og afprøve.
Lars Domino Østergaard, der er lektor og Ph.d. ved Aalborg universitet, har gennem litteratur fra Danmark, Norge og Sverige fundet frem til nogle vigtige kundskaber og praktiske færdigheder der skal til for at barnet kan erhverve sig viden om natur og naturfænomener. Dette skal i konteksten forstås i at det er det der skal til for at understøtte udviklingen af naturfalige kompetencer.
Naturvidenskabelige kompetencer
Observere
Undersøge
Drage konklusioner
Kommunikere
Opstille hypoteser
Eksperimentere
Variere forsøgsbetingelser
Forudsige
Stille spørgsmål
Klassificere
Designe/planlægge
Bruge udstyr/redskaber
Konstruere (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183)
SMTTE - Biotop aktivitet 1
Sammenhæng
Vi har udarbejdet en aktivitet som skal foregå på vores biotop, sammen med vores Natur & Udeliv hold. Vi har dog haft en bestemt målgruppe i tankerne og det er børnehavebørn, de ældste af dem. Vores ene aktivitet med vores målgruppe er at fange dyr på land og i vandet, men med vores Natur & Udeliv hold, vælger vi at lave vores aktivitet lidt om, da vi skal arbejde indenfor en bestemt tidsramme, derfor har vi valgt at fange dyr på land, med faldskærm og sommerfuglenet. I vores aktivitet med at fange dyr, bruger vi de naturvidenskabelige kompetencer, hvor vi har udvalgt nogle af punkterne som vi kan bruge i denne bestemte aktivitet, de naturvidenskabelige kompetencer vi har valgt er, kommunikere, stille spørgsmål, undersøge, bruge udstyr/redskaber og klassificere.
Vi vælger at have fokus på at undersøge dyrene nøje, ved hjælp af lupglas med beslag og Krible Krable bestemmelsesnøglen. Vi kommunikere undervejs, ved at bruge fagord som lupglas med beslag, bestemmelsesnøgle, sommerfuglenet osv. Vi vil stille spørgsmål undervejs i processen, for derved at kunne klassificere dyrene via bestemmelsesnøglen. Vi bruger udstyr og redskaber i vores aktivitet i form af lupglas, net, faldskærm, bestemmelsesnøgle og undersøgelses bakker.
Mål
Vi har ved udarbejdelsen af vores aktivitet haft fokus på noget fagligt viden, som vi bruger til at understøtte hvad vores målgruppe gerne skulle have ud af at deltage i denne aktivitet. Målet for børnene er at de bliver fortrolige med dyrene, er nysgerrige og undersøgende, og at skabe viden og læring i naturen hvor kroppen kan bruges aktivt dvs. den kropslige vidensform, da vi bruger vores krop og sanser, når vi finder dyr.
Udfra John Dewey’s slogan Learning by doing, har vi den forståelse af at børn lære bedre ved at få lov til aktivt at arbejde med fx et udendørs område, hvor de skaber deres egne erfaringer og derigennem får de en kropslig læring som kan følge dem i voksenlivet.
“Jeg tror ikke, at mennesker lærer ved bare at gøre. Det vigtige er de ideer, man forbinder med sin gøren. Uintelligente handlinger vil resultere i, at man lærer de forkerte ting” (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 43).
Vi har haft fokus på dette citat som et mål for vores målgruppe, fordi ifølge Dewey kan man have mange gode ideer og måder at udfører disse ideer på, men hvis man ikke har et eller flere konkrete mål bag disse ideer, så bag vores aktivitet, så kan ens målgruppe ende med at lærer noget forkert, i stedet for at få et læringsrigt udbytte ud af aktiviteten (EjBye-Ernst & Stokholm, 2015).
Et mere overordnet mål for vores aktivitet er den almendannelse som vores målgruppe får med sig. Gennem processen af at deltage i vores aktivitet, har vi et mål for målgruppen, som er at de gerne skulle gennemgå en individuel dannelse/udvikling, som følger dem til voksenlivet, hvor de gennem dannelse på sigt kan deltage kritisk, selvstændigt og ansvarligt i et samfund. Problemstillinger som er rettet mod det naturfaglige område, hvor vi laver aktiviteter og tilegner begreber alderssvarende for målgruppen, skulle gerne kunne danne børnene til at udvikle sin sunde fornuft, så de i voksenlivet kan deltage i demokratiske beslutninger (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 72)
Tegn
Under udarbejdelsen af vores aktivitet vil vi holde øje med om målgruppen er aktiv deltagende, at de er nysgerrige på de dyr som de finder, at de har lyst til at undersøge dyrene og dyrelivet i biotopen, men også at de gennem vores kommunikation kan tilegne sig læring og viden om hvordan de må begås i naturen. Vi vil også kigge efter om de kan vise empati for dyrelivet og at vi her kan forklare hvorfor dyrelivet og naturen omkring os er vigtig, for vores overlevelse, i børnehøjde. De materialer som vi stiller til rådighed, vil vi også have et fokus på, i forhold til om de kan og vil bruge dem. Og om de også er nysgerrige på os og vores hjælp, fx i forhold til bestemmelsesdugen (Krible Krable).
Tiltag
Vi vil undervejs sørge for at alle er i deres nærmeste udviklingszone, ved at bruge Basil Bernsteins teori om de tre læringsrum, ved at gå foran, ved dem der evt. ville være lidt tilbageholdende i forhold til kryb og kravl. Der vil også være dem hvor vi står på sidelinjen og bare er klar hvis der skulle være spørgsmål eller brug for hjælp. Og så vil der være dem der gør det hele selv, hvor vi så går bagved.
Evaluering
Vi vil se på hvordan det er gået vores målgruppe at undersøger dyrene ved hjælp af Krible Krable bestemmelse kort. Om de har brugt os i forhold til de naturvidenskabelige kompetencer, ved at spørger efter vores hjælp og stille spørgsmål til de dyr de finder, men også om de spørger og viser en interesse for naturen og dyrelivet udover hvad vi sætter dem til.
Sammenhæng
Vi har lagt tre kartoffelfælder ud i biotopen, den ene har vi gravet ned i jorden, på en lille skråning ned mod vandhullet. Den anden ligger oven på græsset og den sidste har vi placeret under broen i skyggen. Kartoflerne har vi delt i to og udhulet dem, derefter har vi lavet små huller i kartoflerne, så dyrene kan komme ind i kartoflerne.
Til fælderne skal der bruges:
Kartofler
Elastikker
Kniv
Vi undersøger dyrene ved hjælp af lupglas med beslag og Krible Krable bestemmelse kort. Vi skal kommunikere undervejs, ved at bruge fagord som lupglas med beslag, bestemmelsesnøgle osv. Vi vil stille spørgsmål undervejs i processen, for derved at kunne klassificere dyrene via bestemmelsesnøglen. Vi bruger udstyr og redskaber i vores aktivitet i form af kartofler, kniv/ske, lupglas, bestemmelsesnøgle og undersøgelses bakker. Vi afgiver også tid hvor målgruppen selv kan stille spørgsmål, men også kommunikere mellem hinanden.
Mål
Vi har ved udarbejdelsen af vores aktivitet haft fokus på noget fagligt viden, som vi bruger til at understøtte hvad vores målgruppe gerne skulle have ud af at deltage i denne aktivitet. Målet for børnene er at de bliver fortrolige med dyrene, er nysgerrige og undersøgende, og at skabe viden og læring i naturen hvor kroppen kan bruges aktivt dvs. den kropslige vidensform, da vi bruger vores krop og sanser, når vi finder dyr (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).
Tegn
Vi vil holde øje med om målgruppen er aktiv deltagende, at de er nysgerrige på de dyr som de finder, at de har lyst til at undersøge dyrene og dyrelivet i biotopen, men også at de gennem vores kommunikation kan tilegne sig læring og viden om hvordan de må begås i naturen. Vi vil også kigge efter om de kan vise empati for dyrelivet og at vi her kan forklare hvorfor dyrelivet og naturen omkring os er vigtig, for vores overlevelse, i børnehøjde. De materialer som vi stiller til rådighed, vil vi også have et fokus på, i forhold til om de kan og vil bruge dem. Og om de også er nysgerrige på os og vores hjælp, fx i forhold til bestemmelse kort (Krible Krable).
Tiltag
Vi vil undervejs sørge for at alle er i deres nærmeste udviklingszone, ved at bruge Basil Bernsteins teori om de tre læringsrum, ved at gå foran, ved dem der evt ville være lidt tilbageholdende i forhold til kryb og kravl. Der vil også være dem hvor vi står på sidelinjen og bare er klar hvis der skulle være spørgsmål eller brug for hjælp. Og så vil der være dem der gør det hele selv, hvor vi så går bagved.
Evaluering
Vi vil kunne se om målgruppen er interesseret i aktiviteter, om de kan finde ud af at lave deres egne kartoffelfælder og om interessen kan forbliver natten over, da dette er nødvendigt i denne aktivitet.
De bedste hilsner
Mann 4
Litteratur
Ejbye-Ernst, N., & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis (1. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Dagen står på biotop fremlæggelser, hvor vi sammen med vores Natur & Udeliv holdet skal ud og udføre en aktivitet, som er tiltænkt at være til vores målgruppe som er børnehavebørn. Gennem en SMTTE model har vi udarbejdet to aktiviteter, som skal kunne foregå på vores aktivitet og her har vi udvalgt en af aktiviteter, som vi alle skulle ud og afprøve.
Lars Domino Østergaard, der er lektor og Ph.d. ved Aalborg universitet, har gennem litteratur fra Danmark, Norge og Sverige fundet frem til nogle vigtige kundskaber og praktiske færdigheder der skal til for at barnet kan erhverve sig viden om natur og naturfænomener. Dette skal i konteksten forstås i at det er det der skal til for at understøtte udviklingen af naturfalige kompetencer.
Naturvidenskabelige kompetencer
Observere
Undersøge
Drage konklusioner
Kommunikere
Opstille hypoteser
Eksperimentere
Variere forsøgsbetingelser
Forudsige
Stille spørgsmål
Klassificere
Designe/planlægge
Bruge udstyr/redskaber
Konstruere (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183)
SMTTE - Biotop aktivitet 1
Sammenhæng
Vi har udarbejdet en aktivitet som skal foregå på vores biotop, sammen med vores Natur & Udeliv hold. Vi har dog haft en bestemt målgruppe i tankerne og det er børnehavebørn, de ældste af dem. Vores ene aktivitet med vores målgruppe er at fange dyr på land og i vandet, men med vores Natur & Udeliv hold, vælger vi at lave vores aktivitet lidt om, da vi skal arbejde indenfor en bestemt tidsramme, derfor har vi valgt at fange dyr på land, med faldskærm og sommerfuglenet. I vores aktivitet med at fange dyr, bruger vi de naturvidenskabelige kompetencer, hvor vi har udvalgt nogle af punkterne som vi kan bruge i denne bestemte aktivitet, de naturvidenskabelige kompetencer vi har valgt er, kommunikere, stille spørgsmål, undersøge, bruge udstyr/redskaber og klassificere.
Vi vælger at have fokus på at undersøge dyrene nøje, ved hjælp af lupglas med beslag og Krible Krable bestemmelsesnøglen. Vi kommunikere undervejs, ved at bruge fagord som lupglas med beslag, bestemmelsesnøgle, sommerfuglenet osv. Vi vil stille spørgsmål undervejs i processen, for derved at kunne klassificere dyrene via bestemmelsesnøglen. Vi bruger udstyr og redskaber i vores aktivitet i form af lupglas, net, faldskærm, bestemmelsesnøgle og undersøgelses bakker.
Mål
Vi har ved udarbejdelsen af vores aktivitet haft fokus på noget fagligt viden, som vi bruger til at understøtte hvad vores målgruppe gerne skulle have ud af at deltage i denne aktivitet. Målet for børnene er at de bliver fortrolige med dyrene, er nysgerrige og undersøgende, og at skabe viden og læring i naturen hvor kroppen kan bruges aktivt dvs. den kropslige vidensform, da vi bruger vores krop og sanser, når vi finder dyr.
Udfra John Dewey’s slogan Learning by doing, har vi den forståelse af at børn lære bedre ved at få lov til aktivt at arbejde med fx et udendørs område, hvor de skaber deres egne erfaringer og derigennem får de en kropslig læring som kan følge dem i voksenlivet.
“Jeg tror ikke, at mennesker lærer ved bare at gøre. Det vigtige er de ideer, man forbinder med sin gøren. Uintelligente handlinger vil resultere i, at man lærer de forkerte ting” (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 43).
Vi har haft fokus på dette citat som et mål for vores målgruppe, fordi ifølge Dewey kan man have mange gode ideer og måder at udfører disse ideer på, men hvis man ikke har et eller flere konkrete mål bag disse ideer, så bag vores aktivitet, så kan ens målgruppe ende med at lærer noget forkert, i stedet for at få et læringsrigt udbytte ud af aktiviteten (EjBye-Ernst & Stokholm, 2015).
Et mere overordnet mål for vores aktivitet er den almendannelse som vores målgruppe får med sig. Gennem processen af at deltage i vores aktivitet, har vi et mål for målgruppen, som er at de gerne skulle gennemgå en individuel dannelse/udvikling, som følger dem til voksenlivet, hvor de gennem dannelse på sigt kan deltage kritisk, selvstændigt og ansvarligt i et samfund. Problemstillinger som er rettet mod det naturfaglige område, hvor vi laver aktiviteter og tilegner begreber alderssvarende for målgruppen, skulle gerne kunne danne børnene til at udvikle sin sunde fornuft, så de i voksenlivet kan deltage i demokratiske beslutninger (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 72)
Tegn
Under udarbejdelsen af vores aktivitet vil vi holde øje med om målgruppen er aktiv deltagende, at de er nysgerrige på de dyr som de finder, at de har lyst til at undersøge dyrene og dyrelivet i biotopen, men også at de gennem vores kommunikation kan tilegne sig læring og viden om hvordan de må begås i naturen. Vi vil også kigge efter om de kan vise empati for dyrelivet og at vi her kan forklare hvorfor dyrelivet og naturen omkring os er vigtig, for vores overlevelse, i børnehøjde. De materialer som vi stiller til rådighed, vil vi også have et fokus på, i forhold til om de kan og vil bruge dem. Og om de også er nysgerrige på os og vores hjælp, fx i forhold til bestemmelsesdugen (Krible Krable).
Tiltag
Vi vil undervejs sørge for at alle er i deres nærmeste udviklingszone, ved at bruge Basil Bernsteins teori om de tre læringsrum, ved at gå foran, ved dem der evt. ville være lidt tilbageholdende i forhold til kryb og kravl. Der vil også være dem hvor vi står på sidelinjen og bare er klar hvis der skulle være spørgsmål eller brug for hjælp. Og så vil der være dem der gør det hele selv, hvor vi så går bagved.
Evaluering
Vi vil se på hvordan det er gået vores målgruppe at undersøger dyrene ved hjælp af Krible Krable bestemmelse kort. Om de har brugt os i forhold til de naturvidenskabelige kompetencer, ved at spørger efter vores hjælp og stille spørgsmål til de dyr de finder, men også om de spørger og viser en interesse for naturen og dyrelivet udover hvad vi sætter dem til.
SMTTE - biotop aktivitet 2
Sammenhæng
Vi har lagt tre kartoffelfælder ud i biotopen, den ene har vi gravet ned i jorden, på en lille skråning ned mod vandhullet. Den anden ligger oven på græsset og den sidste har vi placeret under broen i skyggen. Kartoflerne har vi delt i to og udhulet dem, derefter har vi lavet små huller i kartoflerne, så dyrene kan komme ind i kartoflerne.
Til fælderne skal der bruges:
Kartofler
Elastikker
Kniv
Vi undersøger dyrene ved hjælp af lupglas med beslag og Krible Krable bestemmelse kort. Vi skal kommunikere undervejs, ved at bruge fagord som lupglas med beslag, bestemmelsesnøgle osv. Vi vil stille spørgsmål undervejs i processen, for derved at kunne klassificere dyrene via bestemmelsesnøglen. Vi bruger udstyr og redskaber i vores aktivitet i form af kartofler, kniv/ske, lupglas, bestemmelsesnøgle og undersøgelses bakker. Vi afgiver også tid hvor målgruppen selv kan stille spørgsmål, men også kommunikere mellem hinanden.
Mål
Vi har ved udarbejdelsen af vores aktivitet haft fokus på noget fagligt viden, som vi bruger til at understøtte hvad vores målgruppe gerne skulle have ud af at deltage i denne aktivitet. Målet for børnene er at de bliver fortrolige med dyrene, er nysgerrige og undersøgende, og at skabe viden og læring i naturen hvor kroppen kan bruges aktivt dvs. den kropslige vidensform, da vi bruger vores krop og sanser, når vi finder dyr (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).
Tegn
Vi vil holde øje med om målgruppen er aktiv deltagende, at de er nysgerrige på de dyr som de finder, at de har lyst til at undersøge dyrene og dyrelivet i biotopen, men også at de gennem vores kommunikation kan tilegne sig læring og viden om hvordan de må begås i naturen. Vi vil også kigge efter om de kan vise empati for dyrelivet og at vi her kan forklare hvorfor dyrelivet og naturen omkring os er vigtig, for vores overlevelse, i børnehøjde. De materialer som vi stiller til rådighed, vil vi også have et fokus på, i forhold til om de kan og vil bruge dem. Og om de også er nysgerrige på os og vores hjælp, fx i forhold til bestemmelse kort (Krible Krable).
Tiltag
Vi vil undervejs sørge for at alle er i deres nærmeste udviklingszone, ved at bruge Basil Bernsteins teori om de tre læringsrum, ved at gå foran, ved dem der evt ville være lidt tilbageholdende i forhold til kryb og kravl. Der vil også være dem hvor vi står på sidelinjen og bare er klar hvis der skulle være spørgsmål eller brug for hjælp. Og så vil der være dem der gør det hele selv, hvor vi så går bagved.
Evaluering
Vi vil kunne se om målgruppen er interesseret i aktiviteter, om de kan finde ud af at lave deres egne kartoffelfælder og om interessen kan forbliver natten over, da dette er nødvendigt i denne aktivitet.
De bedste hilsner
Mann 4
Litteratur
Ejbye-Ernst, N., & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis (1. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Kommentarer
Send en kommentar