Kanotur i Haderslevdam
Hej med jer
Igår var vi på kanotur på Haderslev dam hele holdet. Vi kunne sidde 2-3 personer i hver kano, så vi valgte at dele os op to og to, Nanna og Anne i en kano og Micka og Nickie i den anden.
Inden turen var meget optimistiske og glædede os til turen. Da vi kom derud og kunne mærke vinden og at det var køligt ændrede vores holdning til turen sig lidt. Vi snakkede om at vi ikke ville kunne klare vinden og hvad hvis vi faldt i, hvad gjorde vi så. Men da vi kom ud på vandet fik vi to vidt forskellige ture, hvilket vi lige vil give et billede af her:
Igår var vi på kanotur på Haderslev dam hele holdet. Vi kunne sidde 2-3 personer i hver kano, så vi valgte at dele os op to og to, Nanna og Anne i en kano og Micka og Nickie i den anden.
Inden turen var meget optimistiske og glædede os til turen. Da vi kom derud og kunne mærke vinden og at det var køligt ændrede vores holdning til turen sig lidt. Vi snakkede om at vi ikke ville kunne klare vinden og hvad hvis vi faldt i, hvad gjorde vi så. Men da vi kom ud på vandet fik vi to vidt forskellige ture, hvilket vi lige vil give et billede af her:
Kanopladsen Haderslev Dam
Micka og Nickie:
Vi havde en sjov tur på vej ud mod Bergs plads. I starten havde vi lidt udfordringer både på grund af den hårde vind som medfølger en del strøm mod os og skulle lige lære at styre kanoen. dette fik vi forholdsvis hurtigt styr på og holdte os godt væk fra bredden så vi ikke endte i siv og træer. Ca halvvejs fik vi overbalance i kanoen og var MEGET tæt på at lande i vandet men vi fik styr på den igen. Vi fik også snakket om hvem der skulle hjælpe os hvis vi faldt i, når alle andre var så langt væk fra os, men vi havde en plan, bare få ringet til helikopter og få en tur med dem. På vej derud snakkede vi også om at gemme os inde ved bredden under træerne, og når alle andre, så var kommet forbi os, så bare afsted med os TILBAGE igen. På vej derud var det nu meget sjovt, hårdt, lidt skræmmende da vi vippede noget, men vi fik da snakket og sunget vores dejlige sang, så vi var ved godt mod. Der blev også grinet en hel masse.
Vi nåede dog frem og når man først var oppe på land, så kunne man jo grine højt over den tur, indtil man skulle ned i kanoen og hjem igen. På vej hjem synes vi var mere udfordrende fordi strømmen hele tiden skubbede til bagenden, så vi hele tiden skulle rette båden ind og det kunne mærkes på humøret, da vi stort set ikke snakkede og vi sang ihvertfald ikke.
Nanna og Anne:
Vi var meget udfordret af blæsten på vejen ud mod Bergs plads. I starten tog vi det meget stille og roligt og prøvede at finde en teknik så vi kunne komme lige ud og ikke hele tiden blev trukket med bølgerne ind mod sivene. Efter lidt tid fandt vi en rytme der gjorde at vi kom hurtige fremad, vi padlede på samme tid, men var stadig udfordret af vinden. Vi blev udfordret på vores tålmodighed og til sidst da vi kunne se målet, fik vi lidt gejst tilbage og ville gerne hurtigt frem. Nanna blev på et tidspunkt så presset, at hun begyndte at kommandere med Anne, hvornår hun skulle gøre hvad. Dette virkede godt for os og det var nemmest for Nanna at gøre modsat Anne, da Nanna sad bag i båden. Da vi kom til Bergs plads kunne vi kun grine af vores udfordrede tur. På turen hjem, gik det meget bedre og vi havde kun få udfordringer. Vi havde lært at turen derud at vi hele tiden kunne se frem, hvad vil der ske nu hvis vi gør sådan og sådan med kanoen. Det den ene var udfordret på kunne den anden guide med og turen hjem gik hurtigt. Hele vejen derud dannede vi bagtrop og turen hjem var vi først, vi kunne mærke på os selv at vi skulle have en “sejr” på vejen hjem og den fik vi ved at ligge først.
Vi var alle sammen glade da vi kom i land, over at vi tog udfordringen op fra Ib og Ida og gennemførte turen, da begge både var ved at give op på turen. Bagefter har vi alle følt at det var en fed oplevelse, men der er nok ikke lige nogle af os der får det som en hobby.
Vi kan godt lave denne kano aktivitet med vores målgruppe, det skal bare være i lavvande, hvor vi sørger for at tjekke vindforholdene. Det ville foregå sådan, at børnene sidder i kanoen med redningsveste på og vi/pædagogerne går i vandet med waders på, på hver side af kanoen og trækker dem stille afsted. Dette giver dem oplevelsen af at sejle i kano, men med ekstra fokus på deres sikkerhed. Her er det jo oplagt at få snakket med dem om naturen og livet omkring dem, som de kan se og selvfølgelig få sunget nogle sange.
Tak for oplevelsen Ida og Ib.
De bedste hilsner
MANN4
Vi havde en sjov tur på vej ud mod Bergs plads. I starten havde vi lidt udfordringer både på grund af den hårde vind som medfølger en del strøm mod os og skulle lige lære at styre kanoen. dette fik vi forholdsvis hurtigt styr på og holdte os godt væk fra bredden så vi ikke endte i siv og træer. Ca halvvejs fik vi overbalance i kanoen og var MEGET tæt på at lande i vandet men vi fik styr på den igen. Vi fik også snakket om hvem der skulle hjælpe os hvis vi faldt i, når alle andre var så langt væk fra os, men vi havde en plan, bare få ringet til helikopter og få en tur med dem. På vej derud snakkede vi også om at gemme os inde ved bredden under træerne, og når alle andre, så var kommet forbi os, så bare afsted med os TILBAGE igen. På vej derud var det nu meget sjovt, hårdt, lidt skræmmende da vi vippede noget, men vi fik da snakket og sunget vores dejlige sang, så vi var ved godt mod. Der blev også grinet en hel masse.
Ro ro ro min kano over Haderslev Dam,Vuggende, vuggende, vuggende, vuggendeVi når aldrig frem…
Vi nåede dog frem og når man først var oppe på land, så kunne man jo grine højt over den tur, indtil man skulle ned i kanoen og hjem igen. På vej hjem synes vi var mere udfordrende fordi strømmen hele tiden skubbede til bagenden, så vi hele tiden skulle rette båden ind og det kunne mærkes på humøret, da vi stort set ikke snakkede og vi sang ihvertfald ikke.
Nanna og Anne:
Vi var meget udfordret af blæsten på vejen ud mod Bergs plads. I starten tog vi det meget stille og roligt og prøvede at finde en teknik så vi kunne komme lige ud og ikke hele tiden blev trukket med bølgerne ind mod sivene. Efter lidt tid fandt vi en rytme der gjorde at vi kom hurtige fremad, vi padlede på samme tid, men var stadig udfordret af vinden. Vi blev udfordret på vores tålmodighed og til sidst da vi kunne se målet, fik vi lidt gejst tilbage og ville gerne hurtigt frem. Nanna blev på et tidspunkt så presset, at hun begyndte at kommandere med Anne, hvornår hun skulle gøre hvad. Dette virkede godt for os og det var nemmest for Nanna at gøre modsat Anne, da Nanna sad bag i båden. Da vi kom til Bergs plads kunne vi kun grine af vores udfordrede tur. På turen hjem, gik det meget bedre og vi havde kun få udfordringer. Vi havde lært at turen derud at vi hele tiden kunne se frem, hvad vil der ske nu hvis vi gør sådan og sådan med kanoen. Det den ene var udfordret på kunne den anden guide med og turen hjem gik hurtigt. Hele vejen derud dannede vi bagtrop og turen hjem var vi først, vi kunne mærke på os selv at vi skulle have en “sejr” på vejen hjem og den fik vi ved at ligge først.
Vi var alle sammen glade da vi kom i land, over at vi tog udfordringen op fra Ib og Ida og gennemførte turen, da begge både var ved at give op på turen. Bagefter har vi alle følt at det var en fed oplevelse, men der er nok ikke lige nogle af os der får det som en hobby.
Vi kan godt lave denne kano aktivitet med vores målgruppe, det skal bare være i lavvande, hvor vi sørger for at tjekke vindforholdene. Det ville foregå sådan, at børnene sidder i kanoen med redningsveste på og vi/pædagogerne går i vandet med waders på, på hver side af kanoen og trækker dem stille afsted. Dette giver dem oplevelsen af at sejle i kano, men med ekstra fokus på deres sikkerhed. Her er det jo oplagt at få snakket med dem om naturen og livet omkring dem, som de kan se og selvfølgelig få sunget nogle sange.
Tak for oplevelsen Ida og Ib.
De bedste hilsner
MANN4
Godt der ikke blev brug for helikopteren ;-)
SvarSlet